Studentermedhjælper med interesse for IT-arkitektur og ny teknologi

deltid
Studentermedhjælper med interesse for IT-arkitektur og ny teknologi
  • Region Sjælland
  • Alleen 15 4180 Sorø

Vil du være med til at forme fremtidens digitale sundhedsvæsen og samtidig få relevant erfaring i en stor offentlig organisation?

Koncern Digitalisering søger en nysgerrig og engageret studentermedhjælper til ca. 15 timer om ugen, som har lyst til at arbejde med digitalisering og IT-arkitektur. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, faglighed og fleksibilitet er i højsædet – og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel.

Bliv en del af noget større
Som studentermedhjælper hos os får du indsigt i, hvordan digitalisering og IT-arkitektur spiller en central rolle i sundhedssektoren. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og får mulighed for at bidrage til projekter, der har betydning for både medarbejdere og borgere.

Du vil primært være tilknyttet vores IT-arkitekturteam, men der kan være relevante opgaver fra flere funktioner i koncernen – specielt i relation til ny teknologi, data og analyse.

Alt efter dine interesser og evner vil opgaverne kunne variere, men som udgangspunkt forestiller vi os, at du vil:

  • Være lead på opdatering og udvikling af SharePoint-sider
  • Tage ansvar for kortlægning og dokumentation af processer (kendskab til BPMN er en fordel)
  • Være ansvarlig for udarbejdelse af præsentationer i PowerPoint med fokus på skarp visuel formidling
  • Tage ejerskab på koordinering af møder og sikring af relevant information til deltagere
  • Agere projektkoordinator og evt. projektleder af mindre projekter
  • Varetage diverse administrative opgaver på tværs af IT-funktioner

Du får mulighed for at præge dine opgaver alt efter dine interesser og kompetencer – og vi støtter dig hele vejen.

Læs mere om at være studentermedhjælper hos os her

Er du interesseret i IT-arkitektur og ny teknologi?
Vi ser gerne, at du er ret langt i din videregående uddannelse og har opbygget en viden og selvstændighed, som du gerne vil gøre brug af i dit arbejde.

Du er åben og respektfuld i din adfærd, og du har gode administrative evner kombineret med evnen til at være pragmatisk og løsningsorienteret i en hverdag med skiftende krav og behov. Du er struktureret og kommunikativ skarp både mundtligt og skriftlig på dansk. Du formår at tage ansvar og samtidig være service mindet og betænksom over for dine medmennesker.

Har du derudover erfaring med Microsoft Office-pakken, og har en iboende interesse for IT-arkitektur og ny teknologi, så hører vi meget gerne fra dig!

Lyder det som noget for dig?
Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 25. oktober 2025. Vi forventer at afholde løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Mette Bak på 93830734.

For at kunne blive ansat som studentermedhjælper skal du være aktivt indskrevet på en uddannelse. Ansættelsen ophører automatisk ved endt uddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 15 timer inkl. frokost med flextidsordning.

Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind