Har du lyst til at få praktisk erfaring med administrative opgaver i et spændende og udviklingsorienteret sundhedsmiljø?
I Enhed for Sammenhængende Patientforløb og Tværsektorielle Indsatser på Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger vi en struktureret og engageret studentermedhjælper til en tilkaldevikarstilling med tiltrædelse 1. november 2025.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du få varierede opgaver og bred indsigt i, hvordan et tværfagligt diabetescenter arbejder. Dine opgaver kan bl.a. bestå af:
Kalenderstyring og mødebooking
Opdatering af CV’er og publikationslister
Bestilling af mødeforplejning og praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer
Transskriberingsopgaver
Ad hoc-opgaver, fx bidrag til udviklings- og forskningsprojekter
Din profil
Vi søger en studentermedhjælper, der kan kombinere struktur med fleksibilitet, og som har lyst til at være en del af et dynamisk miljø. Det er en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelse.
For at varetage stillingen forestiller vi os, at du
er studerende fx inden for folkesundhedsvidenskab, statskundskab, samfundsvidenskab, humaniora eller en anden relevant retning
har mindst et år tilbage af dit studie
arbejder systematisk, har sans for detaljen og kan holde styr på flere opgaver ad gangen
er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at tage ansvar for dine opgaver
har erfaring med at transskribere (men det er ikke et krav)
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i udvikling med mange forskellige projekter
En alsidig stilling, hvor du får ansvar og sparring på dine opgaver
Et fagligt inspirerende og socialt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
Fleksibilitet i eksamensperioder og mulighed for at planlægge arbejdstid i forhold til dit studie
Løn- og ansættelsesvilkår
Du skal kunne tiltræde 1. november 2025 eller snarest derefter
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
Arbejdssted er Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital (Palle Juul-Jensens Boulevard 11, Indgang A, 8200 Aarhus N)
Ansøgning
Send din ansøgning senest fredag d. 17. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 24. oktober 2025
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Kontakt
Hvis du vi vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Sofie Braae på sobraa@rm.dk eller 2022 6919.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
I SDCA har vi gang i en masse spændende ting på tværs af hele Region Midtjylland. Vi udvikler og tester nye behandlingstilbud til mennesker med diabetes, sætter projekter i gang med samarbejdspartnere på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis, udvikler nye uddannelsestilbud til sundhedspersonale og patienter, forsker i diabetes og følgesygdomme og meget mere. Alt sammen med det mål at bidrage til et godt liv med diabetes og knække kurven, så færre mennesker får diabetes. SDCA er et dynamisk miljø med tværfaglige medarbejdere, som foruden klinisk personale består af forskere og medarbejdere med baggrund i bl.a. epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab og økonomi.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.