Studentermedhjælper i Kundeservice med særligt fokus på komplekse kundesager og erhvervskunder

deltid
Studentermedhjælper i Kundeservice med særligt fokus på komplekse kundesager og erhvervskunder
  • Circle K DANMARK A/S
  • Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV

Brænder du for at levere kundeservice i særklasse, så er du måske vores næste kollega.

Hos Circle K gør vi en dyd ud af at sikre en god kundeoplevelse. En meget vigtig del af dette er vores kundeservice. Vi søger lige nu en kollega til vores advanced team. Det er et lille team på 3 personer, som er en del af kundeservice, der arbejder med de lidt mere komplekse kundesager og med særligt fokus på vores erhvervskunder.

I teamet arbejder vi tæt sammen for at løse dagens opgaver, med både indgående og udgående kundehenvendelser. Vi er løsningsorienterede og tager altid ansvar for de opgaver der kommer vores vej. Alt sammen med kunden i fokus.

  • Skabe god og effektiv kundeservice

  • Løse administrative opgaver, herunder besvarelse af mails eller livechat

  • Supportere projektarbejd

  • Håndtering af reklamationer

  • Hovedsagelig skriftlig kundekontakt, men også med daglig telefonisk kundekontakt

Faglige kvalifikationer

  • Du har passion for at levere den bedst mulige kundeoplevelse og trives godt med administrative opgaver

  • Den primære faglige kvalifikation er kommunikation. Du har derfor let ved at formulere dig på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

  • Du har let ved at lære nye IT systemer

  • Erfaring i excel er en fordel

  • Det er et plus, hvis du har arbejdet med Salesforce

Hvem er du?

  • Du er studerende og brænder for god kundeservice

  • Du brænder for at finde løsninger og hjælpe kunder og kollegaer

  • Du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er du også en god holdspiller

  • Du kan hurtigt danne dig et overblik, er god til at prioritere din arbejdsopgaver og tager ansvar for at opgaver løses

  • Du er energisk, positiv og går åben ind til alle opgaver.

  • Du er omstillingsparat og klar til at sadle om, hvis situationen kræver det

Bliv en del af et team, hvor vi tager ansvar både for kunden og hinanden

Hos os vil du få et job i en dynamisk afdeling, hvor kunderne er i højsædet og altid bliver prioriteret. Vi har rigtig meget fokus på trivsel og engagement i hverdagen og glæder os til at byde dig velkommen, så vi sammen kan skabe de bedste resultater.

5 Days Together – fordi vi tror på nærvær og fællesskab 
Hos Circle K tror vi på, at den bedste energi opstår, når vi er sammen. Vi arbejder fem dage om ugen fra kontoret, hvor vi kombinerer fleksibilitet med nærvær og samarbejde. Du kommer til at sidde sammen med 200 dygtige kollegaer i vores nyrenoverede kontor i København, der rummer både kantine, fitness og fleksible arbejdszoner, der understøtter koncentration, kreativitet og (godt) kollegaskab. 

I din nye hverdag vil du møde både erfarne kolleger, som har været hos os i mange år, og kolleger, der er i starten af deres karriere. Vi er faktisk ret stolte af at kunne præstere en gennemsnitsanciennitet på 12,5 år, for den afspejler vores arbejde med at uddanne og udvikle vores medarbejdere internt løbende. Og i en verdensomspændende organisation som vores vil der også dukke mange interessante karrieremuligheder op undervejs, internationalt som lokalt – så handler det blot om at finde vejen frem for dig.  

På vej i den rigtige retning, vil du være med?

Har vi netop beskrevet dig, dine kvalifikationer og personlighed? Så send din ansøgning og CV via linket.

Arbejdsplads: Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV

Stillingen er på 18 timer om ugen, og arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mandag til fredag kl. 8.00 – 16.00.

Har du spørgsmål som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Rikke Voigt Lykke på mail rvan@circlekeurope.com.

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende.

Hos Circle K er der plads til alle, og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. Det vigtigste for os er, hvordan du er som menneske, og vi opfordrer derfor til, at du ikke sætter billede på din ansøgning og på CV.

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi søger også en Customer Service Representative med de samme kompetencer, som er beskrevet i dette opslag, så derfor bedes du skrive i din ansøgning, hvilken stilling der har din interesse.

Log ind