Studentermedhjælper

deltid
Studentermedhjælper
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Har du lyst til at blive en del af Økonomiteamet, hvor du kommer til at varetage opgaver i økonomi og indkøb?

Vi søger en selvstændig, dygtig og pålidelig studentermedhjælper til økonomiafdelingen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du vil blive en del af en økonomiafdeling på ca. 20 medarbejdere fordelt i Odense og Vejle. Din primære arbejdsgang vil være på Niels Bohrs Allé, Odense M, hvor du vil dele kontor med blandt andet indkøbsteamet.

Vores ønsker til dig

Som vores nye studentermedhjælper ser vi gerne, at du er servicemindet og imødekommende. Du er selvstændig og har et godt overblik samt sans for at kommunikere med folk med forskellige baggrunde og udgangspunkter.

Yderligere ser vi gerne at:

  • Du er en teamspiller
  • Du kan tale og skrive på dansk og engelsk
  • Du har kendskab til office pakken, særligt Excel
  • Du er mødestabil
  • Du er ved at tage en relevant uddannelse f.eks. Markedsføringsøkonom, finansøkonom, Økonomi og IT eller lign.

Dine opgaver

Du kommer til at varetage diverse indkøbs og økonomirelaterede opgaver, herunder:

  • Kontraktstyring
  • Kontrakt opfølgning.
  • Hjælpe med administration UCL-shoppen
  • Diverse ad-hoc opgaver.

Ansættelse

Du ansættes 1. maj 2025. Ansættelsen sker på et fleksibelt timeantal på op til 15 timer ugentligt.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Christina Mentz på tlf. 40 29 07 77.

Ansøgning

Lyder dette som noget for dig, så send en ansøgning via www.ucl.dk/job på senest den 21. april 2025.

Log ind