Studentermedhjælp med flair for digital, faglig formidling søges til NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning

deltid
Studentermedhjælp med flair for digital, faglig formidling søges til NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning
  • Aarhus Universitet
  • 2400 København NV
Er du optaget af digital, faglig formidling i tekst og video og brug af sociale medier i faglige netværk? Har du samtidig mod på at løse alsidige driftsopgaver i et lille, men travlt team? Så venter der et job, hvor du får mulighed for at afprøve dine færdigheder og udvikle dem som studentermedarbejder i NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning! 

I NCUM arbejder vi for at styrke matematiklæring og -undervisning fra dagtilbud til ungdomsuddannelser på et forskningsmæssigt grundlag. Vi er dedikerede på opgaven og leder efter en studentermedarbejder, der kan hjælpe os med at udbrede vores budskaber og formidling digitalt samt ved konferencer og andre arrangementer.

I dit nye job skal du hjælpe os med at sikre indhold og opslag, som gør, at vores formidling når længere ud. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring i vores forskellige systemer (på vores hjemmeside anvender vi TYPO3). Til jobbet hører også, at du løbende opdaterer vores webportal samt henter statistik fra vores digitale platforme samt medvirker ved brugerundersøgelser og konferenceevalueringer. Desuden har vi fokus på formidling gennem video og grafik, så kompetencer inden for det område vil også være en fordel.

Vi er et lille sekretariat med højt humør og mange opgaver. Vores kommende studentermedarbejder skal være klar til at hjælpe temaet med at løse forskelligartede opgaver – nogle af dem også af mere driftsrelateret karakter. Det drejer sig fx om udbetaling af honorarer, rejseafregninger, rejsebookinger, mødeplanlægning, korrekturlæsning, tekstning af film/webinarer, opdatering af forskellige databaser og statistikker m.m. En anden central opgave er desuden medvirken ved forberedelse og afvikling af konferencer og arrangementer i NCUM.

Du vil blive del af et miljø med høj faglighed og et godt arbejdsklima, hvor trivsel og samarbejde vægtes højt. Det vil være et stort plus, hvis du er god til at kommunikere skriftligt på især dansk, men også på engelsk.

Du kan læse mere om NCUM på centerets hjemmeside: www.matematikdidaktik.dk


Arbejdssted


Aarhus Universitet, DPU, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.


Yderligere information


Yderligere information om jobbet kan fås ved henvendelse til aktivitetskoordinator Tina Hudlebusch: tihu@edu.au.dk eller 23382444


Ansøgning og ansættelse


Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Skriv en kort ansøgning, og vedlæg dit CV og dit karakterbevis på nuværende uddannelse.

Ansættelsens start vil være i august 2025.


Løn og ansættelsesvilkår


I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.

Ansættelsen er tidsbegrænset med udløb af centerets nuværende bevilling den 31.12.2028 og anslås til at være gennemsnitligt 10 timer om ugen.
Hvis bevillingsperioden forlænges, vil der være mulighed for at forlænge ansættelsesperioden.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet


Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Log ind