Kunne du tænke dig at supplere dine studier med et job i en moderne miljøvirksomhed? Hvis du sætter en ære i at yde god kundeservice og har en smule flair for teknik, så er du måske vores kommende studentermedhjælper.
Vi søger en studerende, som kan arbejde på vores hovedkontor i Høje Taastrup minimum en hverdag om ugen samt fast vagt hver anden weekend i tidsrummet kl. 14-19.
Om jobbet
Du vil blive en del af et stort fællesskab blandt dygtige teamkolleger i Teknisk Service. Vi har en god omgangstone og et godt kollegialt fællesskab, og jobbet vil være udviklende både fagligt og personlig. Du vil blive lært op i dine opgaver i teamet. I Teknisk Service er vi ansvarlige for fjerndrift af pantstationerne. Dette vil blive din primære opgave. Du vil på sigt blive oplært i butikssupport, telefonisk og teknisk support vedr. fejlretning af teknisk udstyr i butikker. Du kan læse mere om pantstationer ved at klikke her
Dine arbejdsopgaver:
· Samarbejde med medarbejderne på pantstationerne
· Opdaterer hjemmeside i forbindelse med driftsstatus
· Support og fejlretning på pantstationerne i forbindelse med forbrugerhenvendelser
· Besøgsvært med de andre studerende i huset, når vi får besøg af folkeskoler der skal på rundvisning
· Sikre korrekt logning og videre formidling af opgaver, herunder tilkalde eksterne teknikere
Vagten i weekenden skal du kunne tage hjemmefra. Vi stiller påkrævet udstyr til rådighed.
Det er en forudsætning, at du i sommerferieperioden vil kunne arbejde flere timer. Ekstravagter kan fx også forekomme ved kollegaers sygdom og ferie.
Vi tilbyderDin arbejdstid er ca. 15 timer om ugen. Vi har en god kantineordning og et godt arbejdsmiljø med kolleger der arbejder dedikeret og med højt humør. Vi bor i gåafstand fra Høje Taastrup Station.
Om digVi forestiller os, at du er i gang med din uddannelse og er hjælpsom og lærevillig kommunikator, der kan arbejde selvstændigt. Er initiativrig og god til at sætte opgaver i system.
Det kan du forvente af os:I Dansk Retursystem er vi alle med til at gøre en forskel for klima og miljø. Vi henter og sorterer tomme flasker og dåser med pant og sørger for, at de bliver genanvendt til nye. Og vi arbejder hver dag på at mindske vores CO2-aftryk.
Vi er en virksomhed med fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor du altid kan få hjælp af dine kollegaer. Vi har respekt for hinanden og vi vil gerne have det sjovt.
Interesseret?
Hvis ovenstående beskrivelser passer dig og dine kvalifikationer, send os gerne dit CV.
Har du spørgsmål, eller ønsker information og en samtale så ring gerne til vores kolleger Per på tlf. 4332 3470 eller Martin 43323244.
Ansættelsessamtaler foregår løbende, og vi vil gerne kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt. Du skal være indstillet på at gennemføre en personprofilanalyse.