Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som studenterinstruktor i statsforfatningsret på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 20. august 2025.
Stillingens indholdStudenterinstruktorerne skal selvstændigt forestå undervisning i det nævnte fag. Stillingen omfatter 45 timers (à 2½ løntime) undervisning inkl. spørgetime. Undervisningen foregår på hold med 3 undervisningstimer pr. uge. Faget udbydes i efterårssemestret på 1. år af bacheloruddannelsen.
Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges af studieadministrationen, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn til andet end instruktorens egen undervisning på AU.
KontaktNærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Michael Hansen Jensen, tlf. 2624 1924, e-mail:
mhj@law.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Hansson, e-mail:
salh@au.dk.
Hvem er viJuridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.
Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og
undervisningsmiljø med knap 65 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 10 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 25 ph.d.- studerende.
På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk,
europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.
KvalifikationskravStudenterinstruktorstillinger kan søges af ældre studerende. Ansøgere, som har bestået den juridiske bacheloruddannelse vil som et almindeligt udgangspunkt blive foretrukket, men også andre studerende vil kunne ansættes. Alle studerende opfordres derfor til at søge.
Der lægges ved udvælgelsen særlig vægt på de hidtil opnåede karakterer.
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for studenterundervisere og instruktorer ved Centre for Educational Development.
FormaliaAnsættelse sker i henhold til
overenskomst mellem Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
- Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
- Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk