Har du lyst til at indgå i det løbende arbejde med minister- og ledelsesbetjening i et spændende ministerium med vigtige politiske dagsordener? Har du interesse for børne- og undervisningspolitik og lyst til at blive en del af det politiske maskinrum? Så er du måske en vores nye studenter i Minister- og Ledelsessekretariatet i Børne- og Undervisningsministeriets departement. Om jobbet Da vores studentermedhjælpere skal i praktik, søger vi nu to nye studentermedhjælpere i minister- og ledelsessekretariatet. Hos os får du et bredt indblik i minister- og ledelsesbetjeningen i et departement og de centrale processer, der knytter sig hertil, både internt og eksternt. Du får samtidig indblik i det daglige samarbejde mellem departement og styrelser samt mellem fagkontorerne og minister- og ledelsessekretariatet. Endelig får du rig mulighed for at udvikle dine generelle embedsmandskompetencer og bruge din akademiske viden i praksis, i et job hvor du sammen med en anden student får et selvstændigt ansvar for jeres opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at bistå med:
- planlægning af ministerens besøg og forberedelse af mødemateriale hertil.
- tværgående administrative opgaver, såsom udarbejdelse af resumer og opdatering af oversigter, skabeloner mv.
- ad hoc opgaver relateret til minister- og ledelsesbetjeningen i øvrigt.
Om dig Vi forventer, at du:
- er i gang med en relevant videregående uddannelse som f.eks. statskundskab, sociologi, politik og forvaltning, uddannelsesvidenskab el.lign.
- er politisk interesseret og har lyst til at komme helt tæt på maskinrummet og minister- og ledelsesbetjeningen i et departement.
- er engageret, selvstændig og tager ansvar for dine arbejdsopgaver.
- trives med afveksling mellem rutineprægede og komplekse arbejdsopgaver
- er positiv, proaktiv og god til at tilbyde din hjælp.
- vil bidrage til kontorets holdånd og gode humør
Om Minister- og Ledelsessekretariatet Minister- og Ledelsessekretariatet består af ministerens forkontor, departementschefens forkontor, et tværgående team samt to studenter.
I kontoret har vi ansvaret for sekretariatsbetjening af ministeren, herunder forberedelse af og opfølgning på ministerens møder, planlægning af besøg og taler, bestilling af sager og mødemateriale i huset, tilrettelæggelse af ministerens kalender mv. Vi har også ansvaret for betjening af departementschefen, ministeriets koncernledelse (KCL) og chefgruppen.
Vi har et fagligt stærkt miljø med ca. 10 medarbejdere og en kontorchef. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde i en til tider travl hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som studentermedhjælper efter gældende overenskomst i staten. Din arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Vi stiller krav om studieaktivitet under hele ansættelsen som studentermedhjælper.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og senest med opstart d. 1. august 2025.
Arbejdsstedet er Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Rikke Otkjær på telefon 2143 4057 eller student Cannie Krejlund på 2166 7320.
Sådan søger du Send din ansøgning, cv og evt. eksamensbevis senest tirsdag d. 10. juni 2025. Du søger stillingen via linket i annoncen.
Vi forventer at holde samtaler i uge 25-26. I forbindelse med samtalerne kan der indgå en mindre case.