Student til Trafikselskaberne i Danmark

deltid
Student til Trafikselskaberne i Danmark
  • Trafikselskabet Movia
  • Hanne Varmings Plads 4, 2500 København
Vil du være med til at sætte den kollektive trafik på den politiske dagsorden og fremme den grønne omstilling og en sammenhængende mobilitet i hele Danmark? Så er du måske vores nye student.

Foreningen for Trafikselskaberne i Danmark (TID) repræsenterer de seks regionale trafikselskaber og koordinerer fælles sager - bl.a. politiske sager om økonomi, mobilitetsløsninger i landdistrikter og rabatsystemer for unge. TID arbejder med politisk interessevaretagelse overfor centrale beslutningstagere, udarbejder fælles høringssvar, bidrager til svar på folketingsspørgsmål og driver faglige netværk. Trafikselskaberne deltager desuden i EU-arbejde både direkte og gennem UITP.

Som student bistår du med udkast til høringssvar, research, medieovervågning, notater og administrative opgaver. Du hjælper med at betjene direktørkreds og bestyrelse, herunder planlægning og forberedelse af møder og materiale. Du får også ansvar for vedligeholdelse og udvikling af hjemmeside og LinkedIn.

Stillingen er alsidig og giver dig erfaring med politiske og administrative processer samt mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og et mere sammenhængende Danmark.

Dine arbejdsopgaver
  • Samle input og udarbejde udkast til høringssvar
  • Research og input til politiske baggrundsnotater
  • Overvåge det politiske og mediemæssige landskab
  • Planlægge og forberede møder med interessenter og i direktørkreds og bestyrelse
  • Give input til EU-høringssvar
  • Drift og udvikling af hjemmeside
  • Diverse administrative opgaver

Vi tilbyder
  • Reelt ansvar og mulighed for at præge dit arbejdsområde
  • Indsigt i politiske beslutningsprocesser nationalt og på EU-niveau
  • Erfaring med høringssvar og strategisk interessevaretagelse
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Tæt sparring med erfarne ledere
  • Et stærkt netværk inden for transport- og mobilitetsområdet
  • Arbejdsplads hos Movia i moderne rammer og stærkt fagligt miljø
  • Adgang til ungenetværk og sociale aktiviteter

Vi forestiller os, at du
  • Er selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst
  • Trives med både politiske og administrative opgaver
  • Har politisk interesse og er stærk skriftligt
  • Er nysgerrig og udadvendt
  • Er et par år inde i en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse

Fakta om stillingen
Stillingen er på 15 timer om ugen. Vi forventer som udgangspunkt, at du arbejder fra kontoret, men hjemmearbejde kan aftales. Vi er fleksible med tilrettelæggelsen af arbejdstiden - særligt i eksamensperioder.

Du vil have reference til TIDs sekretariatschef Lone Rasmussen. Sekretariatet er en del af direktionssekretariatet i Movia og holder til i moderne lokaler ved Hanne Varmings Plads i Valby. Movia er en røgfri arbejdsplads med træningsrum, sund kantine, motionsaktiviteter og fredagsbar.

Stillingen aflønnes efter overenskomst mellem KL og HK/kommunal. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt sekretariatschef Lone Rasmussen på 23 40 16 39 eller mail lor@moviatrafik.dk.

Ansøgningsfrist: 22. marts 2026
Samtaler forventes afholdt 25. marts 2026

Søg stillingen her .

Log ind