Den politiske Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepartsaftale) skal forandre det danske landskab markant. Store dele af Danmarks areal skal blive til natur og skov, og klimabelastende lavbundsjorde skal tages ud af drift. I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø står vi i første række, når de politiske ambitioner skal omsættes til virkelighed.
Vi er allerede godt i gang, og lige nu har vi brug for en student, der kan hjælpe os med at få hverdagen til at køre på skinner, så vi sammen kan nå de ambitiøse mål.
Fra juli og året ud har Danmark formandskabet for EU. I den forbindelse skal styrelsen stå for at planlægge og gennemføre en række EU-embedsmandsmøder på miljø- og landbrugsområdet. Her får vi også brug for hjælp til at sikre en effektiv afvikling af møderne.
Du bliver en del af styrelsens Direktionssekretariat, hvor vi er syv AC’er, fire sekretærer, en praktikant og en student, der sammen sikrer effektiv og kompetent betjening og rådgivning af vores direktion. Vi er bindeled mellem styrelsens mange enheder og direktionen, og vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og kompetent rådgivning.
Som student i Direktionssekretariatet indgår du som en vigtig del af teamet og hverdagen. Dine opgaver bliver bl.a.:
- Betjening af Direktionssekretariatets postkasse, herunder videreformidle sager og mails i organisationen
- Udarbejde overblik/statistik over styrelsens ministerbetjening
- Bistå med praktisk forberedelse af møder og arrangementer – både interne og i forbindelse med det danske EU-formandskab
- Bidrage ved udarbejdelse af præsentationer mv.
- Opdatering af intranet
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse på bachelor eller starten af kandidatuddannelsen. Det kan være en samfundsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse – eller måske noget tredje. Du tager ansvar for dine opgaver og er servicemindet. Og så har du overblik, ordenssans og arbejder struktureret.
Din arbejdsplads bliver i København. Derudover har styrelsen kontorer i hele landet, herunder i Odense og Augustenborg.
Direktionssekretariatet indgår i en enhed sammen med styrelsens presse- og kommunikationsteam. Vi sidder tæt på styrelsens direktion og er løbende i dialog med fagenheder i hele styrelsen, Ministeriet for Grøn Treparts departement samt en række interessenter. Enheden består p.t. af 24 medarbejdere.
Der kan være tryk på, men humøret er højt, og vi hjælper hinanden. Det er vigtigt for os, at der er plads til uformel sparring og en god kollegasnak ved kaffemaskinen.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig Frederik Vedel Hillstrøm på tlf. 61 39 25 45 eller kontorchef Anne-Mette Hjortebjerg Lund på tlf. 41 89 17 36.
Ansættelsesvilkår Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.
Vi vil blive glade, hvis du kan starte hurtigst muligt.
Ansøgning Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 27. maj 2025. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem. Klik på knappen ”Søg stillingen” under opslaget.