Stubbæk Skole søger musik-, dansk- og kulturfagslærer

fuldtid
Stubbæk Skole søger musik-, dansk- og kulturfagslærer
  • Aabenraa kommune
  • Skelbækvej 2 6200 Aabenraa
Er du læreruddannet og brænder du for at undervise i dansk, kulturfag og musik? Kan man mærke i din undervisning, at du er en engagereret og faglig kompetent lærer? Vil du være med til at sikre den fortsatte udvikling af en god skole og være medskaber af en god hverdag for vores 305 elever, deres forældre og kollegaer? Så er det måske netop dig vi står og mangler.
Vi søger én, der kan undervise i dansk, kristendom og historie i udskolingen, og som er klar på at føre en 9. klasse til eksamen til sommer, og som også brænder for at undervise i musik på mellemtrinnet.

Om Stubbæk Skole
Stubbæk Skole er placeret i et aktivt lokalsamfund lige uden for Aabenraa og har særdeles gode og velholdte faciliteter både inde og ude.
Vores skole er en velfungerende, mellemstor skole, hvor trivsel, faglige kompetencer og tydelige værdier vægtes højt. Skolen har et stærkt fundament og er et samlingspunkt for flere mindre bysamfund nær Aabenraa by. Vi nyder godt af, at vi som skole har et godt ry, og derfor oftest vælges til. Vi har gode ressourcer, og i de fleste af lektionerne er der to voksne i klassen.
Skolen har 0.- 9. klasse i ét til to spor, SFO og SFO2 og rummer 305 elever. Til at varetage undervisning og aktiviteter med vores elever er vi 42 pædagogiske medarbejdere foruden teknisk/administrativt personale og ledelsesteamet.
På Stubbæk Skole er der en stabil og dygtig medarbejderstab, hvor erfaring og nytænkning går hånd i hånd. Med frihed under ansvar bidrager det pædagogiske personale med deres forskellige kompetencer i en positiv ånd. Hos os er vi ambitiøse på elevernes vegne og går gerne den ekstra mil for vores elever.

Om dig
Vi forventer, at
  • du kan skabe motivation og arbejdsglæde og du er kreativ og løsningsorienteret
  • du kan se værdien i et ligeværdigt, tæt og forpligtende samarbejde
  • du finder det relevant at have fokus på det gode fællesskab i klassen, hvor du bl.a. skal varetage en delt klasselærerfunktion i 9. klasse
  • du vil arbejde med, at alle elever møder passende udfordringer både fagligt og socialt
  • du er tydelig og omsorgsfuld og har blik for elevernes forskelligheder
  • du finder et tæt samarbejde med elevernes forældre naturligt og relevant
  • du er positiv og med til at skabe god stemning blandt elever og kolleger.

Hvad tilbyder vi til gengæld?
Hvis du bliver vores nye lærer, skal du arbejde på en skole
  • der kan mere for flere
  • hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.
  • som ud fra et ressourceperspektiv har fokus på kerneopgaven
  • med fokus på elevers og medarbejderes trivsel
  • der prioriterer samarbejdet mellem skole og hjem højt
  • med en engageret og arbejdsom skolebestyrelse og forældregruppe
  • hvor der er en god stemning, og hvor der er plads til alle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er den 1. december 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer), men vi modtager også gerne ansøgning fra dig, hvis du ønsker at arbejde deltid.
Løn og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Vil du vide mere?
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder Morten Kier Asmussen, tlf. 24932504, for at høre mere om jobbet og aftale et besøg på skolen.
Vi bor på Stubbæk Skolegade 3, 6200 Aabenraa. Tlf.: 73768500.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag den 23. oktober 2025.
Samtalen finder sted tirsdag den 28. oktober i tidsrummet 17.00 – 20.00.
Der kan indhentes referencer inden samtalen efter nærmere aftale.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind