Strygemedarbejder

fuldtid
Strygemedarbejder
Hjælper søges hos Symagipigerne i Herfølge 37 timer



Har du god fysik, sans for detaljer og lyst til at blive en del af en hyggelig og kreativ gardin systue?

Symagipigerne på Islandsvej 5 i Herfølge søger en hjælper til strygearbejde. Du bliver en del af et velfungerende team med fem søde kollegaer, hvor vi lægger vægt på både kvalitet og godt arbejdsmiljø.

Der gives grundig oplæring ved strygebordet, og det er en fordel, hvis du kan sy – men det er ikke et krav.

Om arbejdsdagen hos os:
Hver morgen starter vi med at tænde dampanlægget – og så samles vi over en kop kaffe og medbragt morgenmad.

Vi har hyggelige kaffepauser og frokoster i løbet af dagen, og vi sætter pris på det sociale lige så højt som det faglige.

Vi forventer, at du:
• Har lyst til at lære og arbejde ved et strygebord
• Kan stryge pænt og omhyggeligt (oplæring gives)
• Har god fysik og kan stå op i længere tid
• Er mødestabil, ansvarsfuld og arbejder selvstændigt
• Kan læse, skrive og tale dansk

Arbejdstid:
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 07:15 og 15:30, og om fredagen går vi hjem kl. 14:00. Du må meget gerne starte med en 4-ugers praktik, så vi kan se hinanden an.

Løn: Løn aftales nærmere til samtalen.
Lyder det som noget for dig at blive en del af vores lille familie? Så kontakt Henriette på telefon 23 49 34 16 – vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind