Struktureret og relationsstærk konsulent til Børn og familieområdet

fuldtid
Struktureret og relationsstærk konsulent til Børn og familieområdet
  • Børn og Familie
  • Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg
Vi søger en dedikeret og engageret børn- og familiekonsulent i en spændende stilling, som brænder for at styrke samarbejdet på tværs af organisationen og skabe sammenhæng i arbejdet med børn og familier. Opgaverne spænder vidt og det tværgående samarbejde er i højsæde.
Det samlede Børne- og familieområde består af Børn, Unge og Familieenheden, Myndighed - Børn, Unge og Handicap samt Indsatser for Børn og Unge, og du vil referere direkte til børn og familiechefen.

Om jobbet:
Dine opgaver vil være forskelligartede og udvikle sig over tid. De vil blandt andet omhandle følgende:
  • Udmønte lokale og nationale beslutninger i samarbejde med kolleger i Børn, Uddannelse og Sundhed, øvrige samarbejdspartnere og forvaltninger
  • Facilitere og koordinere tværgående processer, herunder sikre implementering af Barnets Lov, beredskabsplaner samt udviklingsplaner og analyser
  • Understøtte arbejdet med databaseret ledelse
  • Planlægge og understøtte fælles temadage og strategidage
  • Udarbejdelse af strategier
  • Sikre den røde tråd i samarbejdet mellem ledere og medarbejdere på tværs i Børn og Familie.
  • Administrative opgaver såsom mødeplanlægning og -koordinering, udarbejdelse af præsentationer, dagsordener og referater m.v.
  • Udarbejde tværgående høringssvar og have tovholderfunktion på aktindsigter
Du har forskellige typer af opgaver på samme tid, og du vil skulle spille en central rolle i at sikre overblik, struktur og fremdrift i vores arbejde.

Vi forventer:
  • at du er en struktureret og procesorienteret person med en naturlig evne til at bevare overblikket
  • at du har et selvstændigt drive, og samtidig er en god kommunikator, som kan facilitere samarbejde på tværs
  • at du er fleksibel og stærk i prioritering af opgaver
  • at du er relations- og samarbejdsstærk på alle niveauer i organisationen
  • at du har relevant faglig baggrund og kendskab til børn og familieområdet
  • at du er en god formidler både i skrift og tale
  • at du har sans for detaljer og processer, med øje for både helhed, mål og deadlines

Det vil være et plus, såfremt du har erfaring med ledelsesunderstøttelse og forvaltningspraksis.

Vi tilbyder dig:
  • Mulighed for at være en central aktør i udviklingen på børn og familieområdet
  • En spændende og ambitiøs arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er et fælles fokus på kvaliteten i opgaveløsningen
  • Tæt samarbejde med kompetente kolleger og ledere
  • En stilling med ansvar og indflydelse på både processer og resultater
  • God mulighed for selvstændigt at prioritere dine daglige arbejdsopgaver, planlægge din arbejdsdag og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Et arbejdsfællesskab der er præget af dialog, feedback og et fælles ansvar

Det formelle:
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. november 2025.
Ansøgningsfrist er den 21. september 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes den 26. september 2025.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.
Primær arbejdssted: Jyllandsgade 38, Sønderborg.

Du er velkommen til at kontakte Børn- og Familiechef Heidi Frederikke Jørgensen på tlf. 27 90 42 75, hvis du er nysgerrig på stillingen.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind