Struktureret og ansvarsbevidst administrativ sagsbehandler til Driftsstøtteelementet i Cyberdivisionens IT-supportafdeling

fuldtid
Struktureret og ansvarsbevidst administrativ sagsbehandler til Driftsstøtteelementet i Cyberdivisionens IT-supportafdeling
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Helseholmen 1, 2650 Hvidovre
Kan du levere administration og ledelsesstøtte af høj kvalitet? Er du en teamplayer og motiverer du dine kollegaer til godt kollegaskab, høj faglighed og samarbejde? – så er det dig, vi søger, som administrativ kollega i vores driftstøtteelement.

Om os
IT-Supportafdelingen leverer landsdækkende service under Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. IT-Supportafdelingen har til opgave at sikre en stabil og effektiv IT-drift og –support for koncernens flere end 20.000 ansatte. Dels at understøtte udvikling og styring af IT og digitalisering i koncernen og dels endelig og ikke mindst at styrke cyberforsvaret og koncernens it-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug.

Vi er ca. 225 medarbejdere fordelt i hele landet og i Grønland. Vores element er placeret i vores driftstøttesektion, ligesom vores logistikelement og IT Serviceelement. Elementet består af en teamleder, to administrative medarbejdere og en kontorelev.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, med fleksibel arbejdstid, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde.

Samarbejde er ligeledes vigtigt for os, da vi er af den overbevisning, at vi skaber de bedste resultater sammen, uanset om det er ved hurtig sparring eller i forbindelse med større koordinationsopgaver.

Om stillingen
Driftstøtteelementets fornemste opgaver er, at understøtte både ledelsen og medarbejdere i afdelingen. Det gør vi blandt andet ved at løse de administrative opgaver, hvorfor vi har ansvaret for intern fordeling af sager til behandling, sammenfatte besvarelser og sikre overholdelse af eksterne svarfrister.

Vi arbejder tæt med chefgruppen, som vi bl.a. varetager møde- og feriekoordinering, bestilling af rejser og Ad Hoc opgaver for. Det er også vores element, som står for planlægning af interne såvel som eksterne arrangementer herunder chef- og lederworkshops.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Besvarelse og fordeling af forespørgsler, høringer og andre henvendelser internt og eksternt.
  • Ledelsesbetjening af chefgruppen herunder planlægning- og udviklingsopgaver og konkret sagsbehandling.
  • Gennemføre sagsbehandling inden for afdelingens og elementets fagområde, og udarbejde i den forbindelse sagsoplæg og mindre notater.
  • Indgå lejlighedsvis i interne såvel som eksterne arbejdsgrupper.
  • Ansvarlig for tilrettelæggelse af chef- og lederworkshops, herunder bestilling af mødelokaler, forplejning og indkvartering for mødedeltagerne.
  • Referatskrivning ved møder.
  • Er behjælpelig med rejsebestilling.
  • Oprette og journalisere sager i WorkZone
  • Vedligeholdelse af team-sites (SharePoint)
Om dig
Vi forventer at du har en kontoruddannelse og har erfaring med WorkZone og brugen af Office-pakken (især Microsoft Word, Excel og Outlook). Såfremt du på nuværende tidspunkt ikke har kendskab til SharePoint, vil vi naturligvis give dig den nødvendige uddannelse.

Som en del af teamet træder du ind i arbejdet med en inspirerende attitude og en motiveret tilgang til dine arbejdsopgaver.

Det er vigtigt at du er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og giver konstruktiv sparring, og kommer med en god tilgang til kommunikationen og samarbejdet i teamet.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til/erfaring med Forsvaret.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Lone Seir Larsen, It-Supportafdelingen på telefon: 2420 3427, eller på mail: fmi-c-osd01@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon: 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2025. Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelsesstart d. 1. november 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Log ind