Struktureret Lagechef med motiverende lederkompetencer

fuldtid
Struktureret Lagechef med motiverende lederkompetencer
  • ConfidenceSearch
  • Mejsestien 7, 7100 Vejle

Har du lyst til at være med til at sikre udvikling og effektiv drift af vores lagerfunktion og samtidig brænder for personaleledelse!
- så er du måske vores nye lagerchef i CBP.

Virksomheden
CBP A/S er et handelshus der sælger ingredienser, nonfood og bageriløsninger til det danske bagerimarked herunder bageri, foodservice, detail instore bagerier, kapitalkæder og industrikunder

CBP er en værdiskabende samarbejdspartner. Baseret på viden om forbrugerne og markedet tilbydes, dels inspiration og nye koncepter målrettet vore kunders kunder, dels værktøjer og rådgivning alt sammen med en ambition om at bidrage til vore kunders udvikling.

CBP's mission er at tilbyde ingredienser og bageriløsninger, som skaber værdi, vækst, inspiration og tryghed til markedet. Vores vision er at sætte nye standarder. Nysgerrighed er vores natur og sammen med viden, faglighed og passion, skaber vi morgendagen.

Vi er en global spiller, der indgår i Orkla-koncernen, hvor CBP er en del af forretnings-området Orkla Food Ingredients (OFI).

Se mere på www.cbpbageri.dk.

Stillingen
Vi søger en positiv og servicemindet lagerchef til at indgå i vores logistik team, hvor opgaven er at have personaleansvaret for et lagerteam på ca. 22 lagermedarbejdere, samt være med til at udvikle og optimere driften på tværs af vores lagerlokationer.

Med reference til logistikchefen, har du ansvaret for de daglige opgaver på lageret, og samtidig en del af et lederteam i CBP-logistik. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne i hverdagen, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Arbejdsopgaver

  • Ledelse og koordinering af daglig drift på lageret – herunder pluk- og pakning af varer, modtagelse og afsendelse af varer, registrering i IT-systemer
  • Support til logistikchefen i hverdagen
  • Support til nærmeste kolleger i driften
  • Være kulturbærer indenfor overholdelse af retningslinjer og procedurer indenfor kvalitet og arbejdsmiljø
  • Diverse ad-hoc opgaver i forbindelse med daglig drift på lageret.

Herudover vil du blive inddraget i diverse projekter omkring optimering, forbedringer og implementering af nyt ERP-system D365 FO

Kandidaten
Som person er du nysgerrig af natur, initiativtagende, løsningsorienteret og altid klar med et bidrag til en fælles stærkere præstation. Du er struktureret, holder fokus på opgaverne, også på de travle dage, er serviceminded og udadvendt og kan bevare det gode humør.

For at få succes i stillingen er det vigtigt at:

  • Du har erfaring med daglig drift på et lager og personaleledelse
  • Du er engageret i dine opgaver, og åben for at lære nyt.
  • Du arbejder selvstændigt og trives godt i at have eget ansvarsområde og ledelsesansvar
  • Du har flair for systemer, struktur og effektivitet, samt er vedholdende i at følge
    opgaver til dørs.
  • Du har gode færdigheder i anvendelsen af Office-pakken og ERP-systemer
  • Du har et personligt drive, god energi og en positiv indstilling til kolleger og opgaver
  • Du er god til at skabe et overblik, også når det går stærkt en gang imellem
  • Du er god til at skabe relationer udadtil og indadtil i huset.
  • Du kan tale og skrive dansk på et godt niveau, og forstår engelsk

Derudover vil det være en fordel hvis du har kendskab til kvalitetsstyring og arbejdsmiljø fra en fødevarevirksomhed, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • En fagligt udfordrende stilling i en international virksomhed, hvor du sammen med et team af dedikerede kolleger skal være med til at føre virksomhedens positive vækst videre inden for effektiv lager- og logistikstyring
  • En alsidig stilling i et velfungerende stabilt team, med løbende kontakt/samarbejde med resten af huset
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og erfaring.
  • Pensionsordning, fritvalgsordning, sundhedsforsikring, IT-pakke, frokost ordning, samt en aktiv personaleforening.

Arbejdssted
Arbejdsstedet er ved CBP A/S, Bødkervej 10, 7100 Vejle

Tiltrædelse:
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Ansøgning:
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket

Log ind