Har du erfaring med ADL-støtte og lyst til at gøre en forskel i et roligt og nærværende samspil? Så læs videre.
Om opgaven
En 66-årig mand har brug for socialpædagogisk støtte to gange om ugen i forbindelse med aktiviteter i Frederiksværk. Han er rolig, venlig og interesserer sig bl.a. for Brøndby IF, tv, bordtennis og god mad.
Du møder ham enten i hjemmet eller direkte på et frivilligcenter, hvor han deltager i forskellige aktiviteter. Din opgave er at støtte ham i at indgå i sociale sammenhænge og give hjælp til struktur, rutiner og praktiske behov undervejs. Du skal bl.a. være opmærksom på hans toiletbesøg, og i tilfælde af uheld hjælpe ham med skiftetøj og diskret støtte til personlig hygiejne. Han har også behov for hjælp til at regulere indtag af fx kaffe og mad, og støtte til at navigere i sociale spilleregler.
Han har udfordringer med at aflæse sociale situationer og har brug for tydelig og rolig guidning i det, der for andre kan virke selvfølgeligt. Du bliver en vigtig støtte i at skabe overblik og tryghed i hverdagen.
Om dig
Du har erfaring med voksne eller ældre med funktionsnedsættelse og kan støtte i ADL-opgaver med respekt og overblik. Du arbejder roligt, tydeligt og med blik for både struktur og relation. Du kan være uddannet pædagog, SSA, SSH – eller ufaglært med relevant erfaring.
Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om ugen fordelt sådan:
– Tirsdag kl. 11.00–19.00
– Torsdag kl. 10.00–14.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk