fuldtid
Strøby Børnehave søger specialpædagoger
Er du passioneret for special pædagogik og ønsker du en hverdag fyldt med nærvær, udfordringer, udvikling og stærke relationer? Så har vi jobbet til dig!
Vi er en lille børnehave med 55 børn - heraf seks tilknyttet vores specialgruppe – og vi søger dig, der vil være med til at gøre en forskel. Med en fantastisk legeplads, en sansehave og Tryggevælde Ådal i gåafstand, har vi også de perfekter rammer for leg og læring i naturen.
Der er 6 børn i specialgruppen og der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang, hvor specialbørnene inkluderes i børnehavens hverdag i det omfang, det giver mening. Vi er optagede af de nære relationer og tænker at der skal være plads til alle i børnefællesskaber. Du vil blive en del af en stærk kultur med mange traditioner, hvor vi åbner og lukker på tværs af huset hver dag.
Der er tre pædagoger tilknyttet specialgruppen og det er vigtigt at du er en holdspiller, som kan arbejde i et forpligtende læringsfællesskab. Du skal motiveres af at skabe muligheder for det enkelte barn samtidig med at du tænker hvordan læringsmiljøet for hele børnegruppen kan skabe de bedste udviklingsbetingelser. Du skal have lyst til at bidrage med dine erfaringer og være parat til at justerer pædagogikken samtidig med at du kan skabe forudsigelighed og trygge rammer for børnene. Det er en fælles opgave at inddrage og samarbejde med forældrene, så det er vigtigt at du har gode robuste samarbejdsevner.
Det er nødvendigt med struktur og forudsigelighed og der arbejdes med mange forskellige tiltag, for at styrke børnene. Det kan f.eks. være T.T.T, Boardmaker, Pecs, som du har kendskab til eller er nysgerrig på at lære. Det er vigtigt at kunne samarbejde med andre faggrupper og tage ansvar og være åben overfor nye metoder, ideer og være omstillingsparat. Du vil have ansvar for at udarbejde skriftlige udviklingsbeskrivelser og handleplaner to gange årligt.
Du vil få mulighed for at have stor indflydelse på hvordan hverdagen skal se ud, da vi søger flere specialpædagoger samtidig, som sammen skal sætte retningen. Er du fuld af gåpåmod, finder du det spændende at starte noget nyt op og kan du byde ind med erfaring fra specialområdet som uddannet pædagog, så vil vi glæde os til at se din ansøgning.
Stillingen er ledig fra 1. april 2025.
Der er ansøgningsfrist den 19. marts 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Vi indkalder til samtale i uge 13 og du er velkommen til at ringe og besøge os. Ring til dagbudsleder Inge Johansen Smith på telefon 29 12 46 22.