Strategisk specialkonsulent til drift, planlægning og logistik i Det Nære Sundhedsvæsen

fuldtid
Strategisk specialkonsulent til drift, planlægning og logistik i Det Nære Sundhedsvæsen
  • Region Sjælland
  • Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
Er du helhedsorienteret og motiveres af at understøtte Det Nære Sundhedsvæsens (DNS) logistiske opgaver på tværs af DNS’ funktionsområder — og har du en rolig og stærk hånd på rattet, når det gælder logistik, planlægning og koordinering?
Arbejder du selvstændigt og har flair for at løse problemer i tæt samspil med interessenter, så du sikrer gode slutprodukter i forskellige sammenhænge?
Kan du holde hovedet koldt, når der er mange samtidige opgaver, som kræver, at du arbejder fagligt kompetent, struktureret, serviceorienteret og vedholdende med at skabe løsninger?

Så er det dig, vi søger til den logistikenhed i Det Nære Sundhedsvæsen.

Velkommen til dit team
Det Nære Sundhedsvæsen er organiseret i forskellige funktionsområder af både administrativ og klinisk karakter og tæller i alt godt 200 medarbejdere.
Staben består blandt andet af funktionsområdet Sekretariat og digitalisering med ca. 55 medarbejdere, som varetager opgaver inden for service og administration, HR, lægevagt og vagtplanlægning, ledelsesbetjening, logistik, digital understøttelse og kommunikation.

Du vil have snitflader til flere af funktionsområderne og referere direkte til sekretariatschefen.
Da Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for drift og udvikling af bl.a. regionens lægevagt, Licens- og Nærklinikker, eHospitalet og vaccinationsområdet, er der behov for en styrkelse af de logistiske funktioner.

Der venter dig mange spændende opgaver
Vi søger en specialkonsulent, som har grundlæggende specialistkompetencer, gerne suppleret med erfaring inden for én eller flere af følgende områder:

  • Kommunalt forvaltningssagsbehandlingskendskab, fx i forbindelse med dialog om indhentning af godkendelser eller dispensationer til skiltning, parkeringspladser, etablering af ramper eller midlertidig omlægning af busruter i forbindelse med etablering af Vaccinationscentre og Nærklinikker.
  • Rådgivning i forbindelse med realisering af byggeri, herunder administrativ og politisk sagsbehandling samt planlægning i dialog med lokale myndigheder. Dette inkluderer vurdering af planmæssige forhold jf. planloven og bygningsreglementet (BR18) for opfyldelse af lokalplanvilkår, anvendelseskategorier og dispensationer. Det er en fordel med erfaring i estimering af anlægsøkonomi og budgetopfølgning i forbindelse med projektering, udførelse og ibrugtagning.
  • Kendskab til eller erfaring med køb og salg af fast ejendom, fx forhandling af lejeprisniveauer, udarbejdelse af lejekontrakter og indstillinger i politisk forankrede organisationer.

Vores forventninger til dig

  • Kan dokumentere relevant uddannelse og/eller erfaring inden for logistisk planlægning og koordination
  • Kan varetage projekt- og/eller procesledelse med analytisk og problemløsende fokus
  • Tænker innovativt og nyskabende i opgaveløsningen
  • Kan analysere og vurdere komplekse problemstillinger og omsætte dem til konstruktive handlinger, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres
  • Kendes for selvstændighed, ansvarlighed og omhyggelighed i opgaveløsningen
  • Har teknisk flair og navigerer kompetent i digitale systemer
  • Motiveres af at sikre løsninger på tværs af organisationen, herunder funktionsområder og forskellige geografiske matrikler
  • Forstår, eller har lyst til at sætte sig ind i, det sundhedsfaglige område, så du kan kommunikere trygt med klinisk personale
  • Kendes for at være serviceminded og positiv i kontakten med andre
  • Kan udarbejde skriftlige plangrundlag og handleplaner for fremtidige indsatser vedrørende effektiv drift
  • Har erfaring med dataunderstøttet arbejde og blik for løbende dokumentation
  • Kan løse forskellige administrative og praktiske opgaver efter behov

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er eHospitalet, Ringstedgade 37. 4700 Næstved, men det vil være nødvendigt at kunne bevæge sig rundt på DNS’ andre lokationer i Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode parkeringsforhold, kantine- og frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 5. november 2025

Vi forventer at afholde 1. samtale som virtuel screening den 10. november 2025.
2. samtalerunde forventes afholdt den 17. november 2025 med fysisk fremmøde i Næstved.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Chefkonsulent Karina Hjortebjerg, kacs@regionsjaelland.dk, tlf. 93 56 78 16, hvorefter du vil blive ringet op.
Hvis du har spørgsmål til stillingen i øvrigt, så kontakt Enhedschef Dorthe Fischer Mathiesen, dml@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: lægevagten, nærklinikkerne, sæsonvaccinationer, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind