Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
I de kommende år er der fart på udvikling af både Hundested og Frederiksværk. Derfor søger vi en strategisk planlægger med sans for byrum og destinationsudvikling, og som brænder for at udvikle by og land med udgangspunkt i det, der gør Halsnæs unik.
Vi er i fuld gang med at realisere den store og visionære udviklingsplan for Hundested by og havn, som byrådet vedtog i 2022. Udviklingsplanens primære fokus er at binde Hundested by og havn sammen, så byen får en samlet og levende bymidte, der er attraktiv for byens mange borgere og turister. Udviklingsplanen skal samtidigt søge at løse udfordringer i forhold til infrastruktur og klimatilpasning. Her kan du læse mere om vores store arbejde med realiseringen af udviklingsplanen Råt og autentisk Hundested.
Dertil kommer, at vi som led i udmøntningen af kommunens Vision 2035 er i færd med at realisere vores nye bosætningsstrategi, hvor strategisk byudvikling indgår som det centrale hovedspor. Endvidere arbejder vi med at få implementeret vores nye natur- og outdoorstrategi, der ligeledes er et centralt element i vores Vision 2035.
Dine rolle erDin centrale opgave i de kommende år er at koordinere realiseringen af Hundesteds udviklingsplans mange visionære elementer i nært samarbejde med kommunens organisation, rådgivere, bidragende fonde og Hundesteds kerneaktører og engagerede borgere. En anden central opgave er at bidrage til at forme de bystrategiske indsatser i bosætningsstrategien og initiativerne i natur- og outdoorstrategien.
Vi har derfor brug for en projektleder, der er vant til at arbejde selvstændigt med at håndtere udviklingsprojekter og samtidig har indsigt i arbejdet i en politisk ledet organisation. Du har værktøjskassen fuld af projekt-, samarbejds- og styringsredskaber og lyst til at være med til at forme fremtidens Halsnæs.
Der er flere større tværgående udviklingsprojekter i gang og på vej, og det er forventningen, at du skal medvirke i flere af projekterne. Du skal derfor have lyst til, at din opgaveportefølje skifter alt efter, hvor der er mest brug for dig.
Vi søger enSkarp og erfaren planlægger med strategisk og politisk tæft, der har udviklet projekter fra de første tanker til anlæg og ibrugtagning, og som:
Du bliver placeret centralt i fagområdet By og Miljøs stab, der udover områdechefen består af 3 konsulenter. Herfra understøtter vi områdets 3 faglige afdelinger og driver større strategiske udviklingsprojekter. Du får et tæt samarbejde med vores planlæggere, trafik-, natur-, kultur- og erhvervsmedarbejdere samt eksterne aktører som Visit Nordsjælland, fonde samt by- og destinationsudviklingsrådgivere.
Halsnæs er en attraktiv bosætningskommune med stærke lokalsamfund og utrolig mange ildsjæle. Vi arbejder målrettet med kommunens stedbundne kvaliteter og udover den nye udviklingsplan for Hundested, arbejder vi konkret med bl.a. udvikling af kommunens bosætningsstrategi, etablering af et nyt museum på Hundested Havns nordmole, realisering af natur- og outdoorstrategien for halvøen Halsnæs og herunder videreudvikling af vandsportsdestinationen i Lynæs.
Hos os bliver du en del af:
Sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn.
Kontakt: Chef for By og Miljø Peter H. Schaarup, tlf. 24 43 14 83.
Senest søndag den 23. marts.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. marts. Evt. anden samtale den 27. marts.
Forventet ansættelsesstart den 1. maj.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.