www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: Lejre Kommune
Søg jobbet: LINK
Er du rolig, struktureret og har et godt grin (og gerne en forkærlighed for sort humor)? Så kan du være den rette støtte for en kvinde i starten af 50’erne, der ønsker et liv i balance efter en senhjerneskade.
Om borgeren
Borgeren bor alene i Lejre Kommune sammen med sine to søde små hunde. Hun har fået en senhjerneskade efter blodpropper i hjernen og har derfor brug for støtte til at skabe struktur og overblik i hverdagen.
Hun er veltalende og har et godt sprog, men kan være udfordret i forhold til:
At planlægge og fordele sine ressourcer
At skabe struktur og overblik
At udskyde behov og håndtere impulser
Problemløsning og eksekutive funktioner
Derfor har hun brug for en støtteperson, der kan hjælpe hende med at skabe ro, overskuelighed og stabilitet i hverdagen – og støtte hende i at tage initiativer til sociale fællesskaber.
Arbejdsopgaver
Støtte til struktur og planlægning i dagligdagen
Hjælp til ADL-opgaver (almindelige daglige gøremål)
Støtte til at skabe ro og balance i hverdagen
Motivere og støtte borgeren i at deltage i sociale aktiviteter
Vi søger en person, der
Er rolig, tålmodig og struktureret
Kan formå at være direkte og sætte tydelig retning med et smil på læben
Kan bevare overblikket og støtte til hjerne-ro
Kan se bag det veltalende ydre og forstå de bagvedliggende udfordringer
Har humor – og gerne kan grine med på sort humor
Er empatisk, men samtidig tydelig og stabil i sin tilgang
Der er begrænsede offentlige transportmuligheder, så egen bil er nødvendig.
Lyder det som noget for dig?
Så send os en motiveret ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Startdato: Snarest muligt – når rette kandidater er fundet
Deltid: mellem 5,5 timer ugentlig
Sidste frist for ansøgning: 15.12.2025
Afholdelse af samtaler: Løbende
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter uddannelse og kvalifikationer stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK
Vi opfordrer til at alle faggrupper eller ufaglærte med erfaring med erhvervet hjerneskade søger stillingen.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mette Bryld på mail: mb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997390 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300212
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.