Støttelærer/pædagog/medhjælper

deltid
Støttelærer/pædagog/medhjælper
  • Tømmerup Fri- og Efterskole
  • 4400 Kalundborg

Støttelærer/pædagog/medhjælper til Tømmerup Friskole

Vi søger en omsorgsfuld kollega, som har erfaring med at hjælpe børn med særlige behov i den almene skole, og som kan se sig selv i vores skoles værdier.

Jobbet omfatter SPS-støtte til udskolingselever, 24 lektioner om ugen. Du skal hjælpe eleverne med at udnytte sine stærke sider, så de på sigt bedre kan hjælpe sig selv. De har behov for tæt guidning og tydelig struktur for at holde fokus på faglige opgaver, samt brug for hjælp til at agere i det sociale liv. Eleverne er meget stille og søde, og de ønsker hjælpen. Støtten vil primært være i den almindelige klasseundervisning, og du vil derfor have et naturligt samarbejde med klassens lærere.

Der foreligger skriftlige planer for specialundervisning som du kan benytte i forberedelsen af undervisningen. Der er ligeledes et tæt samarbejde med lærerteam, forældre og skolens ledelse.

Alt efter dine kompetencer, vil der også være mulighed for støttelærer/pædagog i indskoling.

Du kan have en baggrund som lærer eller pædagog. Det kan også være, at du er pædagogmedhjælper og har kompetencer og erfaring fra andre steder end en uddannelse. Det vigtigste er, at du synes, det er et spændende arbejdsområde, og at du kan møde og anerkende eleverne, der hvor de har brug for at blive mødt og anerkendt.

Stillingen er fra den 1. august 2025. Stillingen er på min. 65%, men alt efter dine kompetencer kan stillingen udbygges op mod 100%. Stillingen er tidsbegrænset til den 30. juni 2026, men der kan være mulighed for forlængelse. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning, dog senest den 15. juni.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

På Tømmerup Friskole vægter vi faglighed, kreativitet, tværfaglighed og fællesskabet rigtig højt. 

Vi vægter desuden at...

  • at vores elever i hele skoleforløbet får undervisning af høj faglig standard
  • at skole-hjemsamarbejdet er åbent og tillidsfuldt
  • at give eleverne et aktivt socialt medansvar
  • at skolen sigter på at bibringe eleverne en høj grad af livskvalitet
  • at fællesskabet også er en vigtig del af børnenes skolegang
  • at du har muligheder for udvikling
  • at der er kort fra tanke til handling

Vores ansatte siger bl.a. om skolen…

  • Vi er gode til at anerkende hinanden
  • Der er stor mulighed for indflydelse
  • Der er altid gode lakridser på kontoret

Vi stræber efter at være en arbejdsplads, der tager hensyn til den enkelte. Vi tilbyder en lav klassekvotient og et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder og sparring. 

Begreber som iPads, bæredygtighed, verdensborgerskab og udeundervisning er væsentlige elementer i vores undervisning og hverdag, det samme er naturligvis hele friskoletanken.

Du planlægger selv, hvor og hvornår du har din forberedelsestid. Der er arbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre. Vi i øvrigt en stor lækker kaffe/kakao-maskine på lærerværelset, der er mulighed for at deltage i en frokostordning med mad fra vores efterskolekøkken, og du kan tegne sundhedsforsikring gennem skolen. Vi har flere sociale arrangementer på tværs af alle afdelinger, friskole, efterskole og børnehave, så du vil opleve at have mange forskellige kollegaer. 

Du skal skrive en motiveret ansøgning med relevante bilag. Vi modtager kun ansøgninger på vores ansøgningsportal https://tfe.dk/job

Når du sender din ansøgning, accepterer du samtidig, at vi må behandle dine data. Når du sender din ansøgning, bliver du samtidig bedt om at uploade en kort video.

Hvis du vil høre mere om skolen og om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne opfordre til, at du kommer på besøg. Du kan kontakte viceskoleleder Pernille Thestrup, tlf. 25 12 82 30, pt@tfe.dk, eller forstander Lars Allerup Jacobsen, tlf. 40 17 51 80, lj@tfe.dk

Læs meget mere om Tømmerup Friskole på vores website https://www.toemmerupfri.dk/ 

Tømmerup Friskole er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole og Friluftsbørnehave og bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker.  I friskolen er der ca. 200 glade elever, der er 94 skønne teenagere i efterskolen, og i børnehaven er der 40 nysgerrige børn. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum. 

Log ind