Vil du gøre en forskel for en pige med autismespektrumforstyrrelse, som elsker anime, Roblox og japansk mad? Så kan du få en vigtig rolle for en familie i Roskilde.
Om opgaven
En 13-årig pige har brug for en rolig og nærværende voksen, der vil tilbringe tid med hende i hjemmet. Hun har behov for tydelighed, forudsigelighed og mulighed for at trække sig, når hun har brug for ro.
Din opgave er at skabe trygge rammer og være til stede på en måde, der giver plads – og tilbyde samvær, når hun selv ønsker det. Pigen opholder sig ofte på sit værelse, hvor hun fordyber sig i sine interesser – særligt alt, der har med Japan at gøre.
Det er ikke nødvendigt, at du deltager aktivt i aktiviteter, men du skal være imødekommende og parat til at støtte, hvis behovet opstår. En stille og respektfuld tilstedeværelse er ofte nok.
Om dig
Du er rolig og trives med opgaver, hvor relationen udvikles i et stille tempo. Det er en fordel, hvis du har erfaring med autisme – men det er ikke et krav.
Hvis du kender til japansk kultur, mad eller sprog, vil det være et stort plus. Pigen vil elske at dele sin nysgerrighed og viden med dig.
Er du uddannet pædagog, kan du aflønnes derefter.
Arbejdstid
Du arbejder hver anden søndag fra kl. 13.00 eller 14.00 i 3–4 timer ad gangen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk