Er du rolig og motiverende, og har du måske interesse for enten historie, arkæologi eller computerspil? Og har du lyst til at gøre en forskel for en ung borger, der skal starte på en uddannelse og lære nye rutiner? Så læs videre her!
Om opgavenVi søger dig, der vil støtte en 17-årig borger med ASF og ADHD i at komme godt i gang på sin nye skole. Inden sommerferien vil fokus være på at lære de rutiner, der hører til det at tage frem og tilbage til skolen og bevæge sig rundt i nye omgivelser. I skal besøge skolen sammen, møde undervisere, spise i kantinen og lære skolens rammer at kende. Samtidig vil I øve at tage offentlig transport som bus og metro, så borger stille og roligt bliver mere tryg ved at være ude blandt andre mennesker.
Ud over skolestøtten vil I tage på ture – især til museer som Nationalmuseet, som er borgerens yndlingssted. Borger interesserer sig meget for historie, arkæologi og naturvidenskab og bruger gerne tid på at spille eventyr- og rollespil på computeren, hvor der bygges egne verdener.
Efter sommerferien skal du støtte op omkring de rutiner, som I har opbygget – i en periode særligt om morgenen, når borger skal af sted til skole. Når hverdagen begynder at falde mere på plads, vil I også bruge tid på fælles aktiviteter og ture ud af huset.
Om digVi søger dig, der er rolig, tålmodig og motiverende og kan skabe en tryg og forudsigelig ramme. Det er en fordel, hvis du deler nogle af borgerens interesser.
Du kan planlægge og formidle dagens program tydeligt, så borger føler sig tryg og ved, hvad der skal ske.
Du skal være komfortabel med kat, da der er en kat i hjemmet.
ArbejdstidGennemsnitligt 3 timer om ugen – hver tirsdag fra kl. 12.00 og 2-3 timer frem.
Inden sommerferien vil timerne primært ligge på skolen og på ture ud af huset. Efter sommerferien vil de være om morgenen som støtte til skolestart.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk