Stjernehuset søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen

fuldtid
Stjernehuset søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen
  • Norddjurs Kommune
  • 8500 Grenaa

Vi søger en pædagogmedhjælper på fuld tid pr 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Stjernehuset er en del af Område Grenaas dagtilbud, som består af 7 institutioner og 60 dagplejere. Vi arbejder alle med at skabe en god hverdag for vores børn. Vores kerneopgave er at skabe miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet. Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor børns udvikling bliver tilgodeset bedst muligt. Børn skal støttes og udfordres således, at de sendes videre i livet med stor livsduelighed.

Stjernehuset er en integreret institutionen med plads til 26 vuggestuebørn fordelt på to stuer, 94 børnehavebørn fordelt på tre stuer samt en specialgruppe, hvor der pt er indskrevet 5 børn. Stjernehuset har to legepladser. En til vuggestuen og en til børnehaven. Vi har gode udeforhold, og vi prioriterer udelivet. 

Vi søger en medhjælper, der ønsker at være med til at give børnene gode trivsels- og udviklingsmuligheder. Du synes, at det er spændende at være en del af et team, hvor der reflekteres over vores kerneopgave, og hvor der er fokus på det relationelle.

Dit menneskesyn, din tilgang til børn, forældre, kollegaer har en stor betydning. Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang, og alle børn skal føle sig trygge og opleve at have deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Du vil som ansat i Stjernehuset opleve:
  • En personalegruppe som har fokus på børnenes trivsel og udvikling
  • At vi har fokus på, at alle børn skal have deltagelsesmuligheder
  • At du bliver en del af et engageret team, hvor der er plads til humor og faglig refleksion
  • At vi arbejder ud fra redskabet ICDP 
  • At vi har fokus på det gode forældresamarbejde
  • Stor grad af medindflydelse og medansvar
  • At vi har fokus på psykologisk tryghed, hvor vi fælles tager ansvar og hjælper hinanden
  • Et spændende job med en alsidig og travl hverdag.            
Vi forventer at du:
  • Er en nærværende voksen, som reflekterer over, hvorfor du handler, som du gør
  • Vil arbejde på at have et godt forældresamarbejde og er optaget af, at det samarbejde bliver godt
  • Vil være med til at skabe et godt pædagogisk læringsmiljø for børn i alderen 0-3 år
  • Er fleksibel og vil være med til at skabe overblik og struktur i hverdagen
  • Kan være igangsætter af aktiviteter både ude og inde
  • Vil være en del af et team, som løfter kerneopgaven i samarbejde med kollegaerne
Ansøgningsfristen er d. 21. april 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 25. april 2025.


Du kan læse mere om skole- og dagtilbudsområdet på Norddjurs Kommunes hjemmeside: 
http://www.norddjurs.dk/familie_boern_unge 

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme på besøg i Stjernehuset, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Bruun Skuldbøl på tlf.: 40 21 95 88.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Log ind