Stilling som overlæge / speciallæge på Kræftafdelingen, Team C, AUH

fuldtid
Stilling som overlæge / speciallæge på Kræftafdelingen, Team C, AUH
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, opslås 1 overlæge / speciallægestilling i team C, afhængigt af kvalifikationer. Stillingen kan besættes efter aftale.

Kræftafdelingen varetager den ikke-kirurgisk onkologiske behandling i Region Midtjylland i samarbejde med onkologiske afdeling i Gødstrup. Herudover har afdelingen en række landsdels- og landsfunktioner. Enhed for lindrende behandling hører administrativt til under Kræftafdelingen.

Team C varetager behandling af patienter med lungekræft, modermærkekræft samt ukendt primær tumor.

Ansøger vil efter aftale få hovedansvarsområde indenfor en af teamets diagnoseområder, men det forventes, at du i et vist omfang kan varetage alle teamets behandlinger.

Der kan i et begrænset omfang påregnes tjeneste på stråleklinik Vest i Gødstrup.

Der er en forventning om deltagelse i udvikling og forskning inden for hovedfokusområdet. 

Ansøgere til stillingen skal være speciallæge i klinisk onkologi og kunne varetage alle funktioner inden for specialet på specialistniveau.

Det forudsættes, at ansøgeren på tiltrædelsestidspunktet har erhvervet den relevante speciallæge autorisation. For at komme i betragtning til stillingen som overlæge skal man ved tiltrædelsestidspunktet have 5 års anciennitet som speciallæge.

For udenlandske ansøgere forudsættes gode danskkundskaber samt arbejds- og opholdstilladelse.

I bedømmelse af ansøgeren vil vedvarende faglig udvikling, selvstændig forskning, gode samarbejdsevner, teoretisk videreuddannelse og undervisningserfaring blive tillagt særlig betydning. 

Afdelingen deltager i videreuddannelse af læger indenfor specialet Klinisk Onkologi og i undervisningen af medicinske studenter.

 

Arbejdstilrettelæggelse: I et vist omfang kan der være knyttet vagtfunktion til stillingen. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Aflønning af udefunktionen i Gødstrup følger ligeledes overenskomsten. 

Afdelingsbeskrivelse samt yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Azza Khalil på tlf: 9116 7266 eller ved opslag på afdelingens internetside, som findes på adressen www.kræftafdelingen.dk

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind