Stilling som ekstern lektor i økonomisk historie, Det Humanistiske Fakultet. Saxo-Institut, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, opslår en stilling som ekstern lektor i økonomisk historie til besættelse fra 1. februar, 2026 eller efter aftale.
Stillingerne er uden tidsbegrænsning.
Introduktion Historie hører hjemme på Saxo-Instituttet, som ud over historie rummer uddannelser inden for etnologi, forhistorisk- og klassisk arkæologi, græsk og latin samt historie.
Stillingsindhold/Undervisningsopgaver Der søges en kandidat, som fortrinsvis skal undervise på økonomidelen af kurset
Metode 2. Økonomi og politik, på andet semester af bacheloruddannelsen i historie. Andre undervisningsopgaver på historieuddannelse kan også komme på tale.
Kvalifikationskrav Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse i historie eller tilsvarende med fokus på økonomiske forhold, og at du har lyst til at introducere historiestuderende til basal nationaløkonomi.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen, og ansøgere med faglige profiler, der svarer til ovennævnte undervisningsmæssige behov, vil blive prioriteret.
Der vil herudover blive lagt betydelig vægt på:
- relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
Læs mere om kvalifikationskravene til eksterne lektorer i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne fra 2019 her:
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (retsinformation.dk).
Kontakt Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til viceinstitutleder for uddannelse Anders Holm Rasmussen, e-mail:
aholm@hum.ku.dk eller uddannelsesleder på historie lektor Mogens Pelt, e-mail:
mpelt@hum.ku.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse som ekstern lektor sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt
personale ved universiteterne samt cirkulære om eksterne lektorer. Arbejdsforpligtelsen omfatter maksimalt 500 timer med mulighed for forhøjelse til 780 timer pr. undervisningsår og aflønnes med en timesats på kr. 304,59 (1. april 2025-niveau).
Det samlede antal arbejdstimer fastlægges forud for hvert semesters påbegyndelse.
Ansøgning Send ansøgningen elektronisk via linket ”
Søg stilling” i Adobe PDF eller Word format.
Ansøgningen skal skrives på dansk eller engelsk og indeholde følgende bilag:
- Ansøgningsbrev (max. 1 side)
- CV (angiv e-mail og telefonnummer)
- Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis)
- Eventuelt andet relevant materiale
Kun materiale på dansk eller engelsk vil kunne forventes bedømt.
Ansættelsesprocedure Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv.
Læs mere om rekrutteringsprocessen på
http://jobportal.ku.dk Ansøgningsfristen er den 29. oktober 2025. Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.