Hvis du leder efter en velfungerende skole, tæt på Aarhus, med et godt fællesskab, hvor vi samarbejder om opgaveløsningen, og du er læreruddannet med musik og dansk (indskoling/mellemtrin), så er vi sandsynligvis stedet for dig.
På Stilling Skole vil du møde fantastiske kolleger, der lægger vægt på et godt fagligt samarbejde, og som vægter fællesskabet meget højt. Vi har nærværende teams, der understøtter både den faglige udvikling, men også hinanden i opgaveløsningen. Vi prioriterer fælles forberedelse og åbenhed i opgaveløsningen højt.
Vi har en velfungerende personaleforening, der er med til at sikre, at vi også får nogle sjove oplevelser sammen udenfor arbejdsfællesskabet.
Vi viser omsorg for hinanden, og der er en høj grad af medindflydelse og lydhørhed overfor nye tanker og ideer. Hos os tilknyttes der altid en mentor til nye medarbejdere.
På Stilling Skole handler det om børnene. Vi har 580 børn og unge på skolen, 50 af dem går i vores specialtilbud. Vi tror på, at glade og engagerede medarbejdere, giver glade og engagerede børn og unge.
Derfor har vi brug for lærere, der- ser læring gennem elevernes øjne
- lægger vægt på at motivere eleverne, så alle oplever deltagelsesmuligheder
- er god til klasseledelse og sætter relationerne til eleverne højt
- er fagligt velfunderet og kan arbejde med de praksisfaglige elementer
- ønsker at være en del af et udviklende og forpligtende samarbejde med børn, forældre, kolleger og ledelse
- er tydelig, nærværende og har et godt humør
Stilling Skole ligger 19 km sydvest for Aarhus. Vi har bus og motorvej lige til døren. Hvis du er frisk tager det ca. 1 time på cykel fra Aarhus C.
Løn efter gældende overenskomst for området.
Flere oplysningerKan fås på
Stilling Skoles hjemmeside eller ved henvendelse til pædagogisk leder Christine Hyldgaard telefon 21 73 33 35 eller skoleleder Mona Langballe på telefon 87 94 26 10.
AnsøgningsfristAnsættelsessamtaler afholdes løbende, vi lukker for ansøgning, når den rette ansøger er fundet eller senest onsdag den 13. august 2025 kl. 12.00.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.