Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brøndbyøster hjemmesygepleje søger en hjemmesygeplejerske i dagvagt 32-37 timer/ugentligt, pr. 1. maj, eller hurtigst muligt derefter.
Om jobbet
Vi er i Brøndbyøster hjemmesygepleje selvvisiterende. Vi har derfor ansvaret for at vurdere, koordinere, prioriterer og delegere sygepleje i stabile og komplekse borgerforløb. Vi udfører alt fra medicindispensering, sårpleje og sondeernæring til palliative forløb med kriseramte borgere og pårørende etc.
Der er heldigvis kort til nærmeste sparringspartner, i form af sygepleje kollegaer, demenskoordinator, ergoterapeut samt pleje grupperne som består af social- og sundhedsassistenter samt hjælpere.
I Brøndbyøster har vi også en koordinerende sygeplejerske, som løfter en vigtig administrativ opgave i at bevare overblikket og være tovholder på mange af vores tværsektorielle samarbejdspartnere.
Udover borgerbesøg varetager sygeplejen også klinikken, som befinder sig på selvsamme matrikel, her kommer borgere til sårpleje, injektioner, KAD-anlæggelser etc.
Som sygeplejerske i Brøndbyøster tilbyder vi dig et alsidigt og fleksibelt job med fokus på faglighed, kvalitet og selvstændighed. I sygeplejen er vi ressourcepersoner for forskellige områder, ligesom du også ville forventes at blive ressourceperson i et område, der interesserer dig.
I dagvagten (7:30 – 15:30) er der på nuværende tidspunkt ansat syv sygeplejersker. Derudover er der en aftensygepleje, hvor vi har to sygeplejersker ansat. Størstedelen af os, både i sygeplejen og i SOSU/SSA-grupperne, har været her i flere år. Her er derfor en imponerende pulje af kompetencer og samarbejdet på tværs af faggrupper fungerer godt. Vi er stolte af at kunne tilbyde en ny kollega en arbejdsplads der bygger på psykologisk tryghed som fundament for det gode arbejdsmiljø.
Som ny medarbejder tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb med mentor ordning.
I vores personalegruppe i sygeplejen har vi et meget tæt sammenhold og trives rigtig godt med hinanden. Vi har en meget let tone på kontoret, vi tager en gang imellem på Pico’s og spiser pizza. Der udveksles børnetøj og puslespil i ét væk. Det er en prioritet for os at være glade for at gå på arbejde, og have en fin work/life balance, hvilket vores ledelse bakker fuldt op omkring.
Ansøgningsfrist
D.23. marts 2025 kl. 12.00
Ansættelse
Start 1. maj eller hurtigst muligt herefter, 32-37 timer/uge. Kørekort B er nødvendigt for ansættelse
Ansøgere med baggrund i primær sektor foretrækkes.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Yderligere information
Du er velkommen til at ringe til en af vores to områdeledere Mette Milo tlf. 5125 3804 eller Maria Rehr Stølås tlf. 3094 1184
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.