Stilling i aftenvagt på Åstruplund

deltid
Stilling i aftenvagt på Åstruplund

Er du uddannet social-og sundhedsassistent eller -hjælper, og vil du være med til at hygge om beboerne, så de oplever selvbestemmelse, livsglæde og følelsen af at høre hjemme på Åstruplund, så er stillingen her til dig.  

Stillingen er op til 37 timer, fortrinsvis i aftenvagt og med weekendvagt hver 2. uge. Ansættelsen starter snarest eller efter aftale.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå i at hjælpe borgere med forskellige plejebehov, og samtidig være med til at sætte fokus på det gode hverdagsliv ud fra den rehabiliterende tankegang. 

Åstruplund er et ældrecenter med 16 plejeboliger og 8 ældreboliger. 
Derudover har vi 2 midlertidige stuer og et ude distrikt. 

Vi lægger vægt på glade borgere som føler sig inddraget og tager aktiv del i deres egen hverdag, så de og deres pårørende oplever at personalet er engagerede og har et højt fagligt niveau. 

 

Vi tilbyder:

  • Gode kolleger med høj faglighed og et godt humør  
  • En arbejdsplads i stor udvikling, hvor der er plads til forskellighed og fællesfagligt samarbejde  
  • Et afvekslende job, hvor du både arbejder inde på centret og ude i distriktet  
  • Stor mulighed for faglig og personlig udvikling, i en tid med mange nye tiltag  
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø  
  • God introduktion og individuel oplæring  
  • En arbejdsplads, hvor du vil få en nærværende leder, der lægger stor vægt på at give alle medarbejdere indflydelse på arbejdsdagen

Vi forventer:

  • At du har overblik og situationsfornemmelse 
  • At du kan bevare roen samt have pædagogisk tilgang til borgerne
  • At du har et godt humør og et positivt livssyn 
  • At du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar   
  • Er motiveret af at være med til at skabe hverdagsliv og aktiviteter for borgere på centeret 
  • Har blik for værdien af tværfaglighed og fagligt fællesskab 
  • At du er stabil og fleksibel, og har viden og erfaring med sundhedsfaglig dokumentation 
  • At du har kørekort  

 

Er du nysgerrig så kontakt Faglig koordinator Tine Nissen på telefon – 79 96 68 22 eller 30 17 04 05

Du kan også finde oplysninger om Åstruplund på: www.vejen.dk/omraadevest.

Så har du relevant uddannelse og brænder du for arbejdet med ældre borgere, så har vi jobbet til dig. 

Send din ansøgning så vi har den senest d. 26. oktober 2025, samtaler afholdes d. 29. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og ved ansættelse udbedes straffeattest.

Log ind