Stevns Dagskole søger lærer

fuldtid
Stevns Dagskole søger lærer
  • Stevns Kommune
  • 4652 Hårlev
Din baggrund: Du er uddannet lærer gerne med erfaring og/eller viden inden for specialområdet.

Det vi kan tilbyde dig er:
  • En skole og arbejdsplads i udvikling.
  • Et arbejde, hvor du kan inddrage din viden og erfaringer.
  • Et omstillingsparat, motiverende og åbent arbejdsmiljø.
  • En personalegruppe med høj faglighed og stort engagement, der brænder for arbejdet med børn og unge med særlige behov.
  • En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde både med PPR og socialrådgiver, samt et vigtigt og tæt samarbejde mellem skole og hjem.
  • En arbejdsplads med plads til humor, forskelligheder og udfoldelse af visioner.

De kompetencer vi søger hos en ny kollega
  • Læreruddannet med primært linjefaget engelsk. Gerne tysk, dog ikke et krav.
  • En lærer som brænder for undervisning i både indskoling, samt sprogfag i vores udskoling.  
  • En anerkendende og rolig personlighed med hjerte for børn med særlige udfordringer.
  • Du skal være nærværende og have en robust psyke, samt være omstillingsparat.
  • Vi søger en lærer, som kan bidrage i vores udviklingsproces ved at være nysgerrig, åben og ærlig.
  • Du skal kunne bevare overblikket i komplekse og følelsesmæssige krævende situationer.
  • Dit mindset skal være at møde dine kollegaer, elever og forældre med troen på det bedste i alle.

Stevns Dagskole er Stevns Kommunes specialskole, der er tilknyttet Hotherskolen. Dagskolen er en mangfoldig specialskole for elever i 0.-9. klassetrin med emotionelle og adfærdsmæssige udfordringer. Rummer børn med udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme samt andre sociale vanskeligheder.

Stevns Dagskole er opdelt i 5 baser. Base 1, som er vores indskolingsbase for 0.-1. klasser. Base 2, som er for vores elever i 2.-3. klasse. Base 3, der er for 4.-6. klasse. Base 4, er en base for de mere introverte elever primært med autisme eller autistiske træk. Base 5 er vores udskolingsbase med elever fra 7.-9. klasse.

Der tages udgangspunkt i barnets nærmeste udvikling. Der stilles krav til, at det enkelte barn bliver mødt, hvor barnet er gennem vores fælles børnesyn, at børn gør det godt, hvis de kan. Vi arbejder med low-arousal i vores tilgang til børnene i og uden for undervisningssituationer.

Stevns Kommune kræver udvidet straffeattest (§ 22 attest) og en børneattest (§ 36 attest) inden ansættelse.

Du er meget velkommen til at kontakte skolen for samtale om stillingen. Du kan kontakte afdelingsleder Marianne Olesen på tlf.: 24 87 61 19

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ansøgning, CV og øvrige relevante bilag sendes via link.

Ansøgningsfristen er torsdag den 19. juni 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende samt snarest efter fristens udløb. Vi ser frem til at høre fra dig.



 

Log ind