Stenløse hjemme- og sygepleje søger engageret sygeplejerske i dagvagt, gerne med erfaring som klinisk vejleder
fuldtid
Stenløse hjemme- og sygepleje søger engageret sygeplejerske i dagvagt, gerne med erfaring som klinisk vejleder
Egedal Kommune
Damgårdsparken, 1B, 3660 Stenløse
Trives du i en foranderlig hverdag, ønsker du indflydelse på en dynamisk arbejdsplads, har du let til latter og kan du se dig selv i selvstyrende teams med tværfagligt samarbejde? Så søg hos os! Vi søger en engageret og erfaren sygeplejerske, der ønsker at bidrage til udviklingen i en velfungerende hjemme- og sygeplejegruppe, hvor kerneopgaven er i centrum. Generelt i kommunen ønsker vi endnu mere borgernær hjemme- og sygepleje. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde, fremme faglig udvikling og opretholde høj kvalitet i det sundhedsfaglige arbejde på tværs af forskellige faggrupper omkring borgerne. Vi søger dig, der kan have flere bolde i luften på én gang, brænder for gode forløb for vores sygeplejestuderende samt byder nye udfordringer velkomne. Som en del af det nære sundhedsvæsen, lægger vi stor vægt på at skabe sammenhængende forløb for vores borgere og arbejder i tværfaglige teams, som du vil blive en del af. Vi arbejder dagligt på at levere høj sygeplejefaglig kvalitet i vores opgaveløsning og dokumentationspraksis. Dette indebærer også koordinerende opgaver og en betydningsfuld rolle inden for klinisk lederskab, både over for borgerne og vores tværfaglige samarbejdspartnere. Jobbeskrivelse: Medarbejdere fra både sygeplejen og hjemmeplejen møder ind på et fælles arbejdssted og refererer til samme ledelse. Arbejdsfællesskabet inkluderer rehabiliteringskonsulent og sygeplejefaglig koordinator samt et tæt samarbejde med visitationen. Ud over et tæt samarbejde og sparring med egne teams, hvor vi blandt andet afholder ugentlige borgermøder og tværfaglige borgerkonferencer, holder vi fagfaglige møder i sygeplejen med forskellige sygeplejefaglige emner samt møder med triagering af relevante borgere.
Vi fungerer også som uddannelsessted for sygeplejestuderende, og har pt. én kliniske vejleder til de studerende, hvor vi gerne vil have dig med ombord og en koordinerende uddannelsesvejleder til SOSU-H eleverne. Kvalifikationer: For at blive en del af vores team skal du:
Have dansk autorisation som sygeplejerske
Gerne have uddannelsen som klinisk vejleder eller interesseret i at tage den
Have minimum 2 års klinisk erfaring – fx som hjemmesygeplejerske, fra hospital eller akutområde
Evne at arbejde med afsæt i sygeplejens fire virksomhedsområder; at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje
Kunne arbejde selvstændigt og koordinere opgaver som en del af et team med blik for kerneopgaven
Have kendskab til arbejdet med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere
Have gode IT-kompetencer og erfaring med dokumentation i omsorgssystemer
Have en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang til borger og indgå i helhedsplejen sammen med resten af teamet
Have interesse for at blive videreuddannet indenfor sygeplejefaglige områder som fx sår, diabetes m.v.
Besidde stærke kommunikationsevner og empati
Have en positiv indstilling og engagement i at levere enestående sygepleje
Kørekort
Arbejdsmiljø: Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af en uformel atmosfære og en positiv arbejdskultur, hvor samarbejde og gensidig sparring er fundamentale elementer i det daglige arbejde. Vi vægter social kapital og faglig refleksion højt og vi har træning i arbejdstiden, let til latter og højt til loftet. Hvad vi tilbyder: Vi tilbyder en meningsfuld arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at anvende både dit hjerte og din hjerne. Vi lægger stor vægt på at skabe sammenhængende forløb for vores borgere og arbejder dagligt på at levere sygeplejefaglig kvalitet i opgaveløsning og dokumentationspraksis.
En dags fællesintroduktion med andre nyansatte medarbejdere i Center for Sundhed og Omsorg (CSO)
Introduktionsprogram - individuelt tilpasset lige netop dine kompetencer - sendes til dig inden opstart
Løbende strukturerede undervisningsseancer i medicinhåndtering, dokumentation m.m.
Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor din sundhedsfaglige ekspertise værdsættes og anerkendes
Mulighed for faglig udvikling i din karriere gennem kurser og diplommoduler
Attraktive personalegoder og rabataftaler
Anvendelse af den fleksible arbejdsplads, hvor du har indflydelse på egen vagtplan
Et støttende og inkluderende team, der prioriterer trivsel og samarbejde
En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel
Yderligere oplysninger Ugentlig arbejdstid ca. 37 timer og som udgangspunkt med weekendvagt hver 4. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder i Stenløse hjemme- og sygepleje Mette Meyer Loft på telefon 2310 8332 eller mail mette.loft@egekom.dk eller leder Dorte Rosenheld på telefon 7259 7502 eller mail dorte.rosenheld@egekom.dk. Ansøgningsfristen er den 3. december 2025 kl. 08.00. Samtaler afholdes i uge 50/51.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.