For at styrke universitetets kommunikation på web etablerer vi fra efteråret et nyt webcenter i Fællesadministrationen. Centret skal bestå af stærke webfaglige kompetencer, der skal servicere og rådgive organisationen, så indholdet på vores webplatforme understøtter universitets strategiske mål. Så vil du være med til at sætte retning, arbejde dedikeret med webkommunikation og til at starte et nyt webcenter op, skal du bare læse videre.
Fællesadministrationens Webcenter
En hjemmeside er på mange måder en brugers første møde med en organisation. Også derfor er det så vigtigt, at mødet afspejler den organisation, der står bag og imødekommer brugerens forventninger. SDU har stor erfaring med at arbejde med web, og nu tager vi et vigtigt skridt videre mod at professionalisere indsatsen, når vi i løbet af 2025 samler opgaverne på færre, men dedikerede hænder.
I SDU´s Fællesadministration, der servicerer fakulteterne inden for forskning og uddannelse, etablerer vi et webcenter, der skal hjælpe de øvrige områder i Fællesadministrationen med webformidling. Centret bliver omdrejningspunkt for Fællesadministrationens webarbejde, når vi skal rådgive om contentudvikling og hjælpe med at omsætte forretningens strategiske mål til god web. Centret skal opbygge kompetence og ekspertise, der gennem solide løsninger sikrer, at brugerens møde med organisationen opleves professionelt, effektivt og brugervenligt.
Til det arbejde sørger vi en række kollegaer med forskellige faglige profiler.
Webpartner
Centret bygger på en partnerstruktur, hvor du som webpartner får ansvaret for to eller flere enheder i Fællesadministrationen, som du skal understøtte og hjælpe med at kommunikere på web. Som webpartner opbygger du tillidsfulde relationer til dine kunder og er nysgerrig på, hvordan deres behov kan understøttes webkommunikativt, samtidig med at du er producerende. En typisk hverdag vil derfor veksle mellem, at du er i kontakt med dine områder og afdækker behov for webunderstøttelse på den ene side, og på den anden side at du er inde i CMS’et og foretage ændringerne, tilføje indhold eller oprette nye websider.
Derfor er det vigtigt, at du besidder gode digitale kompetencer og har forståelse for webkommunikation. Du har et særligt fokus på den skrevne kommunikation og vil kunne rådgive helt særligt omkring sprog og tekstflow givet de mange forskellige målgrupper på de forskellige websider. Det er ingen skade til, hvis du også har et godt grafisk webøje. Du har med andre ord lyst til at udvikle, transformere og forbedre indholdet på Fællesadministrationens websider. Du er også god til at koordinere og skabe overblik på tværs af processer og projekter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med intern interessevaretagelse og projektledelse i en politisk styret organisation.
Vi forestiller os, at dine faglige kompetencer dækker:
Teamkoordinator/ webpartner
Stillingen er identisk med webpartner-stillingen, men som koordinator har du også som opgave at være bindeled mellem Fællesadministrationen og de fem fakulteter på SDU i forskellige fora og projekter.
Indholdssupporter
Din funktion bliver primært at supportere kollegaer og opretholde høj digital hygiejne på Fællesadministrations websider. Du er ofte første kontaktled for kollegerne i organisationen i forhold til indholdssupport, og du sikrer, at opgaverne bliver løst effektivt efter bestillerens ønsker og til aftalt tid. Du er interesseret i webmediet og digital kommunikation og besidder gode digitale kompetencer og forståelse for webkommunikation med et særligt fokus på den skrevne kommunikation.
Du er serviceminded og er god til at koordinere og prioritere et miks af opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem support og tekstrevision.
Om dig
Du og dine kollegaer i centeret vil have en bred kontaktflade i en stor og dynamisk organisation. Derfor er det vigtigt, at du naturligt kan samarbejde med forskellige medarbejdergrupper både i de enkelte områder og på tværs af SDU. Du har en understøttende funktion i forhold til at sikre fremdrift i kommunikative webprojekter på de enkelte områder bl.a. gennem robuste projektbeskrivelser, tidsplaner og ikke mindst inddragelse af interessenter.
For alle tre stillingstyper vil det være en fordel, at:
Vi tilbyder
Du bliver en del af et hold med stor faglig ekspertise. Vi er mange forskellige kompetencer, der samarbejder om at lave god og effektiv web. Vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både en afslappet omgangstone og høj faglighed. Som vores kollega får du et spændende og afvekslende job med egne ansvarsområder, som du kan være med til at præge.
Fællesadministrationens Webcenter er en del af SDU´s centrale webafdelingen, som også består af SDU’s webcenter. I SDU’s webcenter sætter vi den samlede retning for SDU’s webkommunikation i tæt samarbejde med vores fem fakulteter. Webafdelingen vil med den nye afdeling samlet bestå af op til 10 kollegaer og er en del SDU´s centrale kommunikationsafdeling, der løser en bred vifte af kommunikationsopgaver.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er fuld tid, 37 t/u, fast. Dit arbejdssted er SDU Odense, men SDU er en fleksibel arbejdsplads med god mulighed for distancearbejde, når opgaven tillader det. Stillingen er placeret i den centrale kommunikationsenhed i Fællesadministrationen med reference til afdelingslederen for web. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og gældende overenskomst som f.eks. kan være AC, HK eller Prosa.
Forventet tiltrædelse bliver den 1. november 2025 eller efter aftale. Samtaler forventes afholdt i uge 39.
Kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, skal forvente, at der kan blive stillet en mindre praktisk opgave i forbindelse med den afsluttende samtale.
Ansøgning og kontakt
Vi søger fire kolleger, og du bedes i din ansøgning gøre opmærksom på hvilken stilling, du søger. Du skal kun sende en ansøgning og i denne angive hvilken eller hvilke stillinger, du er ansøger på.
Ansøgningsfristen er den 7. september 2025 kl. 23.59.59.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kurt Bilde på tlf. 60 11 40 23.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.