Stabschef – med et hjerte for velfærdsudvikling

fuldtid
Stabschef – med et hjerte for velfærdsudvikling
  • Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
  • Ålegården 2, 6000 Kolding

Stabschef – med et hjerte for velfærdsudvikling

Brænder du for strategisk ledelse, stærk politisk betjening og for at skabe de bedste forudsætninger for en velfungerende og udviklingsorienteret forvaltning? Har du lyst til at stå i spidsen for en stab, der er central for den fortsatte udvikling af nogle af Kolding Kommunes mest meningsfulde og komplekse velfærdsområder? Motiveres du af at arbejde i en af landets store og dagsordensættende kommuner med store ambitioner og en klar vision om, at ”Fremtiden er den by, vi bygger sammen”? Så bør du søge stillingen som stabschef i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen.

Den nye stabschef bliver en helt central aktør i en velfungerende forvaltning, der arbejder ud fra visionen ”Sammen designer vi livet” og den praksisnære tilgang ”Selvværd og Sammenhæng – i alt hvad du siger og gør”. Forvaltningen løser betydningsfulde opgaver for at sikre borgernes trivsel, sundhed, værdighed, fællesskaber og livskvalitet – på tværs af seniorområdet, sundhedsområdet og fritids- og idrætsområdet. Læs mere på https://selvvaerdogsammenhaeng.dk/.

Som stabschef får du ansvaret for en bred og strategisk vigtig understøttelse af forvaltningen – herunder økonomi, digitalisering og systemadministration, stabssekretariatet, uddannelse samt Senior- og Sundhedsrådgivningen. Som stabschef bliver du direktørens tætte wingman og strategiske sparringspartner, der er med til at sikre retning, kvalitet og fremdrift i hele forvaltningen. Du indgår i et tillidsfuldt og udviklingsorienteret cheffællesskab præget af stor integritet, stærke værdier, fælles retning og et stærkt strategisk udsyn. Forvaltningen er kendetegnet ved et stort følgeskab til de grundlæggende værdier i visionen og tilgangen Selvværd og Sammenhæng og et markant blik for at al udvikling starter med at forstå borgerens perspektiv.

Forvaltningen står aktuelt midt i to omfattende reformspor, som kommer til at forme velfærden i de kommende år. Du får en central rolle i at medvirke til, at vi lykkes – både med strategisk retning, solid styring og tæt samarbejde på tværs. Du bliver en nøglespiller i at omsætte reformernes ambitioner til konkret værdi for borgere, medarbejdere og organisation.

Du skal trives med at skabe sikker drift, strategisk udvikling og stærk koordinering i en organisation, hvor samarbejde på tværs af områder og niveauer er en tydelig del af kulturen. Du skal også have lyst til at være en aktiv drivkraft i arbejdet med politisk betjening, strategiske prioriteringer og forvaltningens deltagelse i tværgående kommunale fora.

Hvis ovenstående matcher dine ambitioner, dine værdier og dine kompetencer, bør du søge stillingen som stabschef i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune.

Du kan læse mere om Kolding Kommune, forvaltningen og de spændende opgaver i den uddybende job- og personprofil. Her kan du også læse mere om forvaltningens strategiske ståsted, om stabschefens brede opgavefelt og de krav og forventninger, der følger med stillingen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Annette Lund på tlf. 2925 1940 (gerne den 15/12 efter kl. 16.00, den 29/12 eller den 2/1 mellem kl. 09.00 – 14.00 eller den 5/1 mellem kl. 07.30 – 09.00) eller chefkonsulent i Genitor Stefan Birkebjerg Andersen på tlf. 2490 4141.

Hold dig opdateret om Kolding Kommune på www.kolding.dk.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 7. januar 2026.

Du skal ansøge hos Genitor.  

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

07-01-2026

Kategori

Ledelse

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Annette Lund Petersen 

Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør




Log ind