Stabil og empatisk hjælper søges til respiratorbruger i Hillerød

deltid
Stabil og empatisk hjælper søges til respiratorbruger i Hillerød
  • Attrives
  • Hørkær 20, 2. sal, 2730 Herlev

Vi søger en stabil, rolig og empatisk hjælper til en voksen kvinde i Hillerød, som er invasiv respiratorbruger og har nedsat fysisk funktionsevne grundet sin ALS diagnose.

Borgeren er kognitivt velfungerende, ressourcestærk og kommunikerer via talemaskine.
Du bliver en vigtig del af et lille, fast team, som arbejder i borgerens hyggelige hjem med fokus på tryghed, respekt og et godt samarbejde.

Om stillingen

Du bliver en del af et team, der står for respiratorisk overvågning og behandling.
Arbejdet foregår i borgerens eget hjem, hvor du bidrager til en struktureret og tryg hverdag samt et godt samarbejde med hjemmeplejen og øvrige fagpersoner.

Arbejdstider

Stillingen indgår i et 4-ugers rul bestående af 6 vågne nattevagter á 12,15 timer.
Mødetid: kl. 20.15–08.30.

Rullet er fordelt sådan:

Rul 1: mandag og tirsdag

Rul 2: torsdag og fredag

Rul 3: fri

Rul 4: mandag og tirsdag

Teamet er selvdækkende og der vil derfor være mulighed for ekstra vagter – både dag og nat – ved sygdom og ferie.

Oplæring og certificering

Du får en grundig oplæring i hjemmet med 5–8 oplæringsvagter i både dagvagter og nattevagter, før du skal certificeres på Respirationscenter Øst (RCØ).
Du får løbende støtte og sparring fra både områdeleder og erfarne kollegaer, så du bliver tryg i opgaverne.

Dine arbejdsopgaver

Respiratorisk overvågning og invasiv behandling

Observation og håndtering af respiratorisk udstyr

Samarbejde med hjemmepleje og andre fagpersoner

Kommunikation og støtte i dagligdagen via borgerens talemaskine

Du bliver grundigt oplært i både den respiratoriske behandling og borgerens rutiner.

Om dig

Vi søger en ufaglært hjælper, der trives med at arbejde tæt sammen med én borger.
Erfaring med respiratorisk pleje eller handicaphjælp er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

er empatisk, tålmodig og god til at samarbejde

er nysgerrig og har lyst til at lære nyt

kan bevare roen i pressede situationer

respekterer borgerens selvstændighed og kommunikationsform

Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde med tid og nærvær

Grundig oplæring i respiratorisk behandling

Et trygt og positivt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Fast områdeleder

Gode parkeringsforhold ved hjemmet

📍 Arbejdssted: Hillerød
📅 Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgning og kontakt:  

Vi kalder løbende til samtale og ansætter når vi har det rette match. Så send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.  

Ved ansættelser indhenter vi børne- og straffeattest.  

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Alexandra Magersholt på tlf.nr.: 30142866 eller mail: agm@oliviadanmark.dk  

Vi ser frem til at høre fra dig.  

Log ind