Stabil aflaster søges til skøn 6-årig med autisme – 21 timer/måned i Brønshøj-Husum

deltid
Stabil aflaster søges til skøn 6-årig med autisme – 21 timer/måned i Brønshøj-Husum
  • Attrives
  • 2700 Brønshøj-Husum

Er du tålmodig, nærværende og har erfaring med børn med særlige behov? Så har du mulighed for at gøre en vigtig forskel for en skøn dreng og hans familie.

Stabil og omsorgsfuld hjælper søges til at være sammen med Prithak, en 6-årig dreng med infantil autisme, udviklingshæmning og meget begrænset sprog. Stillingen er på 21 timer om måneden, og timerne planlægges fleksibelt med familien – typisk eftermiddage fra 15:30 og/eller weekender. 

Om Prithak:

Prithak er en glad og tryg dreng, der trives bedst i rolige rammer og faste rutiner. Han er nonverbal, men kan pege og vise, hvad han vil, og han bruger enkelte ord som fx "chokolade", "legeplads" og "svømning", når han vil noget.

Han elsker vand og tager ofte til svømning – en aktivitet han virkelig nyder. Han har dog behov for tæt støtte og opmærksomhed, da han er ukritisk i kontakten med andre og kan blive meget glad og udtryksfuld i mødet med både børn og voksne.

Når han bliver frustreret eller overstimuleret, kan han slå sig selv, råbe, grine højt eller løbe væk. Det sker særligt i urolige omgivelser med mange mennesker. Han slår aldrig andre, men har brug for en rolig voksen, der kan hjælpe ham med at finde ro og tryghed igen.

Dine opgaver:
  • Deltage i rolige aktiviteter som tegning, puslespil og svømning
  • Hjælpe ham med at holde fokus og skabe struktur i aktiviteterne
  • Være en rolig og tryg voksen, der kan støtte ham, når han bliver urolig eller overstimuleret
  • Hente ham og tage ham med hjem (efter aftale)
Hvem er du?

Vi ser gerne at du har erfaring med autisme og/eller børn med særlige behov. 

Du er rolig, tålmodig og nærværende

Du er ansvarsbevidst og tryg i rollen som støtteperson

Du kan samarbejde med familien og indgå i en tryg og tillidsfuld relation til Prithak

Praktisk:

Stillingen er på 21 timer pr. måned

Arbejdssted: Brønshøj-Husum

Arbejdstid: Fleksibel, men typisk én dag om ugen

Ansat hos Olivia Danmark

  • Som ansat hos Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række vilkår.
  • Du får løn svarende til erfaring og kompetencer.
  • Du vil have en fast områdeleder som er din nærmeste leder.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Log ind