SSH til Hjemmeplejen, Team Kvaglund

fuldtid
SSH til Hjemmeplejen, Team Kvaglund
  • Esbjerg Kommune
  • Spangsbjerg Møllevej 316, 6705 Esbjerg Ø

Brænder du for at arbejde med mennesker med særlige behov i alle aldersgrupper?
Motiveres du af faglige udfordringer, og har du lyst til at gøre en forskel for den enkelte borger?
Har du lyst til at arbejde i et team med fleksible kollegaer som hjælper hinanden og sætter borgeren i centrum?

Så er det nu du har muligheden for at søge en stilling som SSH til Hjemmeplejen, Team Kvaglund i dagvagt, med tiltrædelse 1. juli 2025 eller efter aftale.

Team Kvaglund er et nyoprettet team som resultat af en omstrukturering pr 1. marts 2025. Du vil derfor få muligheden for at være med til at skabe værdigrundlaget for vores nye team.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer, hvor du vil få 5 arbejdsweekender fordelt på 12 uger. Hvis du foretrækker at arbejde hver anden weekend, så kan vi også finde ud af det. Vi forsøger i høj grad at være fleksible, så hvis du har et andet ønske til din arbejdsplan, så skal du ikke holde dig tilbage fra at søge stillingen.

I teamet arbejder vi i zoner og i hver zone er der tilknyttet en social- og sundhedsassistent som tovholder og som fagligt koordinerer med de tilknyttede social- og sundhedshjælpere. Det betyder at den faglige sparring er tæt på dig.

I teamet har vi fokus på et godt arbejdsmiljø som for os er en hverdag med arbejdsglæde, højt humør og energi og et arbejde i udviklende miljø præget af høj faglighed og anerkendelse.

Vi kan tilbyde dig:

  • en foranderlig hverdag
  • engagerede kollegaer med hjertet på det rette sted
  • høj faglighed
  • en god introduktion
  • et godt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og supervision anvendes som et dagligt redskab til at have fokus på trivsel
  • mulighed for kompetenceudvikling

Vi forventer, at du:

  • er rummelig og udviser tålmodighed
  • sætter borgeren i centrum
  • er fleksibel og god til det tværfaglige samarbejde
  • har erfaring med selvstændigt at udføre, planlægge og koordinere pleje og omsorgsopgaverne hos borgerne, og kan dokumentere efter retningslinjerne
  • er uddannet social- og sundhedshjælper

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling, men med fokus på kerneopgaven.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Birgitte Haahr Sørensen på telefonnummer 76 16 41 30 mellem kl. 8-9 på alle hverdage, eller mail: bhs@esbjerg.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest,

Ansøgningsfrist:
18. juni 2025

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind