Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap og psykiatriske udfordringer? Så læs videre!Afdeling Bøgedal søger faglig stærk SSA, der kan lide at have mange bolde i luften.
Ansættelsen lyder på 30 – 37 timer om ugen – hvilket vi aftaler ved ansættelsen. Arbejdstiden er en vekslen mellem dag/aften og hver anden weekend.
Bøgedal er en del af tilbuddet Psykiatri og Udviklingshandicap – Sødisbakke. Bøgedals målgruppe er borgere med udviklingshandicap, der desuden har yderligere problemstillinger i form af fx omfattende behov for pleje, demens, kommunikative problemstillinger og mobilitetsnedsættelse.Den overordnede målsætning for tilbuddet er at medvirke til, at det enkelte menneske får de bedst mulige vilkår for at mestre egen tilværelse. Der lægges vægt på den enkelte borgers behov samt mulighed for at bruge deres ressourcer optimalt. I overensstemmelse med deres udvikling bliver borgerne inddraget i de beslutninger i deres liv, som de er i stand til.
Om dig- Vi ønsker os en kollega med gode relationskompetencer, og at du kan skabe autentisk kontakt til andre
- Du bevarer roen og nærværet, også når borgerne har det svært
- Du kan allerede, eller har lyst til at lære at arbejde med sygeplejefaglige og psykiatriske udfordringer
- Du bidrager med godt humør, glæde og engagement i hverdagen
Herudover ønsker vi, at du- er fleksibel og loyal overfor beslutninger
- bidrager med engagement, inspiration og glæde til gavn for et godt arbejdsmiljø
- har gode samarbejdsevner og evnen til selvrefleksion
Vi ønsker en SSA, der kan- Arbejde systematisk og struktureret
- Indgå i samarbejde med de øvrige sundhedsfaglige medarbejdere der er i tilbuddet
- Samarbejde tværfagligt og dele ud af de gode sundhedserfaringer på tværs af alle tre afdelinger
- Møde vores 16 borgere individuelt, med smil og varme
- Erfaring med diabetes, sonde, kateter, injektioner og sårpleje, er en fordel, men ikke et krav
- Formulere sig på skrift og tydeliggøre hvad der arbejdes med hos den enkelte borger
- Arbejde efter de 12 sundhedsfaglige målepunkter i borgernes sundhedsplaner og behandlingsplaner
Om jobbet - Som SSA på Bøgedal, skal du arbejde med de sundhedsfaglige opgaver på hele afdelingen
- Du indgår i det daglige arbejde på lige fod med pædagoger, ergoterapeuter og andre faggrupper
- Du bliver medicinansvarlig på afdeling Bøgedal og medansvarlig for indberetning af UTH
- Kan arbejde relations-orienteret og ud fra værdierne i Gentle Teaching
- Du vil have den primære kontakt til andre sundhedsinstanser såsom læger og psykiater
- Ansvarlig for undervisning i det lille medicinkursus, som vi giver alle nye der ansættes i afdelingen
- Ansvarlig for akutte ordinationer og doseringer
- Deltagelse i personale- og gruppemøder
- Fast supervision med ekstern supervisor
- Har bil da offentlige transportmidler ikke passer med mødetiderne i Tilbuddet. Der er gratis parkering og mulighed for at lade.
Vi tilbyder- Fantastiske borgere, som går lige i hjertet
- Et godt arbejdsmiljø med nøgleord som fleksibilitet, arbejdsglæde, samarbejde på tværs af afdelingerne og åbenhed
- En afdeling hvor kulturen er i højsæde og hvor vi samarbejder om at løse de opgaver der kommer til os
- En ledelse der er lydhør overfor ideer og løsninger der kan glæde både borgerne og den faglige udvikling
- Et spændende arbejde med alsidige opgaver
Bøgedal er en lærende organisation, hvor medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med bl.a. ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Psykiatri og Udviklingshandicap er også uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og pædagogstuderende.
Kan du se dig ind i ovenstående, og kan du med din faglighed gøre en forskel for vores borgere og bidrage til det gode tværfaglige arbejde i Tilbuddet og på Bøgedal, skal du søge stillingen hos os.
Du er meget velkommen til at besøge vores Tilbud for at høre mere om hvad vi laver eller at ringe til Afdelingsleder Sara Lunøe på tlf. 20 54 70 54.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 13. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 19. november.
Ansættelse den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.
__________________________________________________________________________________________________________
Området for Voksne med Udviklingshandicap – SødisbakkeEr et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har succes med at udvikle tilbud til mennesker fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger. Vi er samtidig leverandør af viden til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har ca. 135 beboere og ca. 550 ansatte fordelt på pædagogiske afdelinger, serviceafdelinger samt et aktivitets- og samværs tilbud. Læs mere om Sødisbakke, på
www.sodisbakke.rn.dk. Her kan du også se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.