SSA - tid til at prøve noget nyt?

fuldtid
SSA - tid til at prøve noget nyt?
  • Sundhed og Ældre
  • Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Der plads til endnu to SOCIAL-og SUNDHEDSASSISTENTER i Arbejdsenheden City Øst, Arbejdsfællesskabet Fabrikvej i Horsens.  

I Horsens Kommune er vi godt i gang med at implementere den nye Ældrelov med Helhedspleje, øget brugerinddragelse og færre forskellige medarbejdere i borgers hjem. 
For at nå helt i mål med dette mangler vi at få de sidste stillinger besat med blandt andet to Social- og Sundhedsassister.

Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring indenfor dit fag, har ikke den stor betydning for os. Det vigtigste er at du har lyst til at udvikle dig, møde ind med et åbent sind og vil sætte en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger. Kan du nikke genkendende til det?
 
  • Så er du helt klar til at blive en del af CITY ØST – Team Nørregade og Team Havnen

Vi tilbyder:
  • En alsidig medarbejdergruppe, med forskellige kompetenceprofiler.
  • Mentorordning og individuelt tilrettelagt oplæringsprogram.
  • En varierende og udfordrende arbejdsdag
  • Mulighed for sparring, udvikling og tydeliggørelse af kompetencer med værktøjet ”My Skills”.
  • Godt humør og flere sociale arrangementer i løbet af året.
  • Mulighed for at være med til at opbygge og skabe kulturen i en stadig ny arbejdsenhed.
Vi ønsker os en kollega med følgende profil:
  • Du er relationelt stærk og har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du kan arbejde selvstændigt og reflekteret, men beder samtidig altid om hjælp når du har behov for det.
  • Du er hjertevarm, omsorgsfuld og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er fleksibel og kan prioritere dine opgaver i en - til tider - travl hverdag.
Om Arbejdsfællesskabet Fabrikvej:
Arbejdsfællesskabet Fabrikvej består af tre arbejdsenheder, som hver har en daglig leder. Hver arbejdsenhed består af to Teams.
Hvert Team har ansat ufaglærte, SSH´ere, SSA´ere og sygeplejersker. I alt ca. 15 medarbejdere. Det er i arbejdsenheden City Østs to teams; Team Nørregade og Team Havnen, vi aktuelt søger SSA´ere.
På tværs af Arbejdsfællesskabet er der ansat én farmakonom, samt én fleksjobber der står for vores depot.
Vi er uddannelsessted for SSH´ere og SSA´ere og håber på sigt også at blive det for sygeplejersker.
Alle medarbejdere der tilsammen understøtter hinanden i at give den bedste pleje, omsorg og sygepleje til områdets borgere.

Ønsker du at høre mere om stillingen så tøv ikke med at ringe eller skrive til daglig leder Kamilla A. Fjordvald tlf. 23 63 79 32.

Der er tale om fastansættelser. Stillingerne ønskes besat pr. 1. februar 2026, 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.

Ugentligt timetal: 37 timer/ugentligt eller timetal efter aftale. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Der arbejdes som udgangspunkt i to vagttyper. Dag- og aftenvagter. Der skal forventes ca. 4-8 aftenvagter på 12 uger.
Der vil være weekendarbejde hver tredje weekend.
Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest.

Sidste ansøgningsfrist er 23. januar 2026.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

 

Log ind