SPS-vejleder til Syddansk Erhvervsskole, Campus C i Odense

fuldtid
SPS-vejleder til Syddansk Erhvervsskole, Campus C i Odense
  • Syddansk Erhvervsskole
  • Risingsvej 60, 5000 Odense C

Har du stærke relations- og samarbejdskompetencer, og brænder du for studiestøtte og vejledning i erhvervsuddannelsessektoren? Så se her! Netop nu søger vi en dygtig og engageret SPS-vejleder til maler- og mureruddannelserne i Odense.

Som SPS-vejleder får du ansvaret for at yde specialpædagogisk støtte (SPS) til vores elever og lærlinge på bygningsmaler- og mureruddannelserne i Odense. Din opgave bliver at yde forskellige former for studiestøtte til elever, der er udfordret på at gennemføre en erhvervsuddannelse pga. enten en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Du vil samarbejde med faglærere, kontaktlærere, uddannelses- og erhvervsvejledere samt afdelingsledelsen for at sikre, at vores elever får den bedst mulige støtte.


Dine primære opgaver vil inkludere at:

  • understøtte elever/lærlinge med læse- og skrivevanskeligheder i teori- og praksisundervisning
  • yde faglig støtte og vejledning til udvikling af kompenserende studiestrategier og -vaner, der hjælper elever med opbygning af læsestrategier, der støtter indlæring og fastholder faglig viden
  • understøtte opgaveskrivning med fokus på strukturering af det faglige indhold, overblik og opsplitning af opgaver i mindre dele
  • hjælpe med fastholdelse af koncentration, hukommelsestræning og energiforvaltning
  • understøtte eksamensforberedelse med fokus på overblik og strategi samt prioritere og strukturere læse- og eksamensopgaver
  • varetage administrative opgaver f.eks. formulere ansøgninger og efterfølgende rapportering i forbindelse med bevilling af SPS-støtte og tildeling af ordblindematerialer.
  • Koordinerende opgaver ift. og supervision af øvrige støttegivere i afdelingen


 Vi lægger vægt på, at du:

  • er dygtig til relationsarbejde med fokus på tryghed, trivsel og læring
  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for pædagogik eller socialområdet
  • er uddannet læsevejleder eller indstillet på at tage uddannelsen
  • inddrager nyeste evidensbaserede metoder på vejledningsområdet i dit arbejde
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde fra lignende stilling og indblik i EUD-området
  • er engageret i at støtte unge, især de udfordrede, i at gennemføre deres erhvervsuddannelse
  • besidder stærke it-kompetencer, administrationskompetencer og evnen til at holde overblikket
  • arbejder selvstændigt, er omhyggelig og god til at systematisere dit arbejde


Om Syddansk Erhvervsskole
Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med dedikerede kollegaer, en uformel tone og en alsidig arbejdsdag med mulighed for selvstændighed og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Syddansk Erhvervsskole er en dynamisk og fremadskuende uddannelsesinstitution, der stræber efter at være det foretrukne valg for elever, der ønsker en erhvervsuddannelse i verdensklasse. Vi ønsker at skabe innovative, inkluderende og relevante læringsmiljøer, som forbereder vores elever og lærlinge på fremtidens arbejdsmarked og styrker deres personlige og faglige udvikling. Du skal derfor kunne se dig selv gå et ekstra skridt for eleverne og lærlingene, så de lykkes.

Er du klar til at gøre en forskel for vores elever? Vi ser frem til at høre fra dig!


Om ansættelsen
Stillingen er på fuldtid med flekstidsordning. Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Ansættelse, løn og pension i henhold til OAO-fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Send os dit CV og din ansøgning med dokumentation for uddannelser via link i dette jobopslag, så vi har det senest mandag d. 1. december 2025 kl. 23.59. 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 49 og evt. 50.

Arbejdsstedet er i Odense.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 - eller hurtigst muligt.

Her kan du læse privatlivspolitik for jobansøgere:

www.sde.dk/om-os/fakta-om-skolen/databeskyttelse/privatlivspolitik-for-jobansogere/


Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Lone Wallin på telefon 29467818 eller SPS-vejleder Jens Folsø Brødsgaard på 23469395.

Log ind