Sprogpædagog til daginstitutionen Kålormen

fuldtid
Sprogpædagog til daginstitutionen Kålormen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du for arbejdet med børn?
Har du lyst til at arbejde med udvikling og trivsel i et engageret og fagligt stærkt arbejdsfællesskab?

Så er du måske vores nye pædagog i Kålormen.

Vi søger en nysgerrig og motiveret pædagog, som vil gå i sprogarbejdet. Vi skal i 2026 starte en ny vuggestuegruppe op og en børnehavegruppe op. Derfor søger vi en pædagog, som brænder for det relationelle arbejde, rutinepædagogik og sprog. Du får stillingsbetegnelse som sprogkoordinator. Du bliver tilknyttet en børnehavegruppe, men vil have tid til at planlægge og gå forrest i sprogarbejdet i hele huset.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder

  • en stilling på 37 timer om ugen
  • en hverdag, hvor du arbejder tæt med børn i alderen 0-6 år med særligt fokus på deres udvikling og trivsel og sprog
  • et arbejdsfællesskab, der er professionelt og omsorgsfuldt – i Kålormen bruger vi systematiske metoder og data i vores arbejde til at planlægge vores aktiviteter
  • mulighed for at indgå i et trygt og udviklingsorienteret miljø med fokus på relationer, positioneringer og børneperspektiv
  • en arbejdsplads, som kan tilbyde en kreativ frihed indenfor rimelige rammer
  • en arbejdsplads, hvor feedback, sparring og faglig nysgerrighed er en naturlig del af vores hverdag
  • at Kålormen er en del af Nord Klynge E, som tilbyder en aftale med Falck Healthcare, hvor man gratis, kan gå til fx fysioterapi, kiropraktor m.m.
  • røgfri arbejdstid
Vi søger dig, som

  • har lyst til at gøre en forskel for børns hverdag og udviklingsmuligheder
  • trives med at være til stede i børnehøjde, tager del i leg og hverdagsrutiner og ser dem som udviklingsmuligheder
  • har lyst til at at dele din viden og udvikle dig fagligt og deltage aktivt i stuemøder, refleksioner og planlægning
  • er åben, nysgerrig og samarbejdsvillig – og klar til både at arbejde selvstændigt og samarbejde tæt med kolleger
Om Kålormen
Kålormen er en 0-6-års institution, der ligger centralt på Nørrebro. Vi er en engageret lille personalegruppe, som arbejder ud fra faglige tilgange som Tryghedscirklen og positioneringer. Vores mål er at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene med tid og rum til fordybelse, leg og læring.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2026. Kålormen er en del af Nord Klynge E, som er en røgfri klynge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Sara Trantel Glad på 24 75 85 57, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 8. februar 2026
Vi holder samtaler løbende.

Log ind