Sports- eller Organisationspsykolog for Den Kongelige Ballet

fuldtid
Sports- eller Organisationspsykolog for Den Kongelige Ballet
  • Det Kongelige Teater og Kapel
  • August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K
Sports- eller Organisationspsykolog for Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet søger en engageret og erfaren sports- eller organisationspsykolog med stærke kompetencer inden for mental træning og performanceudvikling i elitekulturer. Du skal have indsigt i de særlige krav og vilkår, der gælder for professionelle scenekunstnere, og kunne bidrage til at styrke både trivsel og præstation hos vores dansere.

Vi søger en person med empati og en moderne tilgang til mental sundhed, som kan arbejde både individuelt og i grupper med fokus på eliteperformance, bæredygtighed og mental resiliens.

Jobbet

Som psykolog bliver du en del af Den Kongelige Ballets sundheds- og performanceindsats og arbejder tæt sammen med dansere, instruktører, ledelse og sundhedsteamet. Du vil indgå i projektet Den sunde danser, som har til formål at styrke resiliens, helhedsorienteret trivsel og mental kapacitet hos vores dansere.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Mental træning og performance coaching
  • Individuelle samtaler og gruppeforløb
  • Bidrag til udvikling af en sund og bæredygtig elitekultur
  • Samarbejde med sundheds- og instruktørteamet i huset
  • Sikre og bidrage til fremdrift i sundhedsteamets udviklingsprojekter
  • Sparring med ledelse og sundhedsteam om strategier og indsatser
Kvalifikationer, baggrund og erfaring

Vi forventer, at du trives i et dynamisk og kunstnerisk miljø og kan tilpasse dig teatrets skiftende rytmer.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant psykologfaglig uddannelse (cand.psych.) med speciale i sportspsykologi, organisationspsykologi eller lignende
  • Har erfaring med arbejde i elitemiljøer og/eller scenekunstmiljøer
  • Evne til at skabe tillid og relationer i et kunstnerisk og krævende miljø
  • Er løsningsorienteret og kan håndtere følsomme og komplekse situationer med integritet
  • Har interesse for og forståelse af de særlige vilkår for balletdansere
  • Har en god standard i engelsk, både mundtligt og skriftligt
Vi ser gerne, at du har:

  • Supplerende uddannelse inden for coaching, supervision eller kompetenceudvikling
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde i sundheds- eller kunstneriske miljøer
Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at arbejde i et af verdens førende balletkompagnier
  • Et inspirerende og tværfagligt arbejdsmiljø i hjertet af Det Kongelige Teater
  • Mulighed for at præge en vigtig indsats for mental sundhed og performance
Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi er også åbne for en mere fleksibel ansættelsesform som deltid. Aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst eller individuel kontrakt.

Arbejdsstedet er Det Kongelige Teater, Den Kongelige Ballet, beliggende i hjertet af København. Stillingen refererer til administrationschefen og indgår i tæt samarbejde med den kunstnerisk ledelse.

Foretrukken opstart: d. 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Sådan søger du

Klik på “Søg stillingen” på ansøgningssiden.
Ansøgningsfrist: d. 31. december 2025

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4 2026.

Alle interesserede kandidater, uanset baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Kontaktperson

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef Dorthe Gude på dogu@kglteater.dk.

Om Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet er en af verdens ældste og mest anerkendte balletkompagnier. Med sin unikke Bournonville-tradition og blik for fornyelse præsenterer kompagniet et alsidigt og højt kunstnerisk repertoire. Kompagniet består af ca. 80 dansere fra hele verden og ledes af kunstnerisk chef Amy Watson. Den Kongelige Ballet er en del af Det Kongelige Teater og har base i København.



Log ind