Spirer - unge mellem 14-17 år til Stævnhøj Plejehjem

deltid
Spirer - unge mellem 14-17 år til Stævnhøj Plejehjem
  • Fredericia Kommune
  • 7000 Fredericia

Har du lyst til et fritidsjob, hvor du gør en forskel for andre – og samtidig lærer en masse selv? 
Så er et spirejob måske noget for dig! 
Som spire er du med til at skabe små, men vigtige øjeblikke for vores beboere – og du får erfaring, du kan bruge i både skole og fremtidige job.

Vi søger 2-3 engagerede unge til et fritidsjob på vores EDEN-plejehjem.

Dine opgaver kan for eksempel være at hjælpe til med det praktiske omkring morgen- eller aftensmaden, deltage i aktiviteter og hygge med beboerne på hverdage mellem kl. 15.00–17.00 eller 16.00–18.00. Derudover vil du have vagt hver anden weekend og hjælpe med morgenmad i vores hyggelige køkken/alrum.

Skriv gerne lidt om dine interesser og fortæl, hvorfor du synes, det kunne være spændende at arbejde på et plejehjem. Det er vigtigt for os, at det er dig selv, der har skrevet ansøgningen, så vi får et indtryk af, hvem du er.

Dine opgaver
  • At deltage i aktiviteter - enten med en gruppe beboere eller én-til-én. 
  • At gå ture med beboere (hvis du er over 15 år), læse højt, spille spil eller bare have en god snak.
  • At være med til hverdagsting sammen med beboerne, som fx at lægge tøj sammen og hænge vasketøj op. 
  • At hjælpe med at gøre klar til aftensmad, dække bord sammen med beboerne, hjælpe dem med at spise, skabe en hyggelig stemning ved bordet – og rydde op bagefter. 

I starten følges du med en kollega og eventuelt en erfaren spire. Du får en fast mentor, som støtter og vejleder dig, når du har brug for det. Derudover er der altid kolleger, du kan spørge om hjælp.

Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Anette Nørgaard Christensen, 20710838 eller afdelingsleder Louise Jeppesen, 22104892. Hvis Anette og Louise ikke svarer, er du velkommen til at sende en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler løbende og sidste gang den 29. juli 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning og CV, online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
??2025.

Log ind