Spire ansættelse Vibereden

deltid
Spire ansættelse Vibereden
  • Ikast-Brande Kommune
  • 7330 Brande

Vibereden søger ”Spiremedarbejdere” 

Spirejob er for unge i alderen 14-17 år. som gerne vil ind og ”snuse” til daginstitutionsområdet. Her vil du få mulighed for at prøve at arbejde i en daginstitution, samt at tjene dine egne lommepenge.

Som "Spirer" bliver du en del af et stort hus med natur og udeliv som fokus. Vores motto er "Natur i Børnehøjde". Vi har 34 vuggestuebørn og op til 100 børnehavebørn fordelt på i alt 6 stuer, Vi er mellem 25-30 ansatte.

Vi søger efter 1 spire til vuggestuen, samt 1 til børnehaven. Arbejdstiden vil ligge efter skoletid og placeres i samarbejde med os. I ferieperioder kan der være tale om flere timer hvis dette ønskes.  Udgangspunktet er ca. 2 timer dagligt, ca. 2-3 dage om ugen. Timetallet er ca. 4-6 timer om ugen. Alle Spirer er time lønnet efter gældende overenskomst. Vi aftaler med dig hvornår du kan starte. 

Arbejdsopgaverne kan eks. være: 
-    Lege med børnene, inde og ude
-    Læse eller spille forskellige spil
-    Være kreativ 
-    Tømme skraldespande, rydde op og tørre borde af
-    Vaske legetøj af 
-    Sætte i og tømme opvaskemaskinen
-    Andre små opgaver

Vi sætter dig godt ind i opgaverne og du vil på intet tidspunkt være alene. Du vil altid være koblet på en af husets øvrige medarbejdere. 

Vi søger efter spirer der kan lide natur, udeliv og har lyst til at lege og være sammen med en masse skønne børn. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med en masse engagerede og dygtige Vibevoksne som vil hjælpe dig på vej. 

Kan du se dig selv i ovenstående, så skynd dig at søg via linket. 

Hvis du er en af de heldige vi vælger ud, kontakter vi dig til en lille snak.

Hvis du bliver ansat, bliver løn og ansættelse efter gældende FOA overenskomst og dine forældre skal udfylde en samtykkeerklæring og underskrive ansættelseskontrakt sammen med dig. 

Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande kommune sig ret til at indhente børneattest og straffeattest efter ansøgerens samtykke.

 

Log ind