Spildevand, grundvand, jord og VVM – vi søger skarpe miljøspecialister til myndighedsarbejde

fuldtid
Spildevand, grundvand, jord og VVM – vi søger skarpe miljøspecialister til myndighedsarbejde
  • Gentofte Kommune
  • Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Spildevand, grundvand, jord og VVM – vi søger skarpe miljøspecialister til myndighedsarbejde

Har du erfaring med et eller flere af disse fagområder: spildevand, grundvand, drikkevand, jordforurening eller miljøvurdering (VVM)? Trives du i en stilling med en varieret hverdag, hvor du kan kombinere myndighedsarbejde med faglig udvikling og samtidigt arbejde for at beskytte miljøet? Så har du nu muligheden for at blive en del af Natur og Miljø i Gentofte Kommune – en arbejdsplads, hvor myndighedsarbejde går hånd i hånd med tværfagligt samarbejde og fleksibilitet.

Bliv en del af et fagligt stærkt miljø

Vi søger 2 miljøspecialister, der skal arbejde med myndighedsopgaver indenfor et eller flere af fagområderne spildevand, jord/grundvandsforurening, drikkevand samt miljøvurdering. Stillingernes præcise indhold og opgaver vil blive sammensat ud fra de udvalgte ansøgeres profiler, kompetencer og præferencer.

Din hverdag vil veksle mellem sagsbehandling, vejledning af borgere og virksomheder, eventuelle tilsyn samt samarbejde på tværs af afdelinger og med øvrige myndigheder og samarbejdspartnere. Du får mulighed for at specialisere dig i dine interesseområder samtidig med, at du skal bidrage til udvikling af fagområderne, herunder med udarbejdelse af planer og definering af indsatsområder.

Medledelse og beslutninger tæt på opgaven

I Natur og Miljø praktiserer vi en høj grad af medledelse. Beslutninger træffes tæt på fagligheden og opgaverne, og du har sammen med dine kolleger i arbejdsfællesskaberne stor indflydelse på, hvordan opgaverne tilrettelægges. Vi er en afdeling, der gerne afprøver nye måder at gøre tingene på - og så tror vi på, at fleksibilitet er en af vejene til at skabe de bedste resultater – både for opgavevaretagelsen og for din trivsel i Natur og Miljø. Fx vil du få mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.

Om stillingernes fagområder

På spildevandsområdet kan du forvente at skulle arbejde med bl.a.:

  • Kunstgræsbaner – tilladelser ved nyanlæg og banerenoveringer, opfølgning på overvågningsdata samt dialog med baneejerne
  • Tilladelser til nedsivning af regnvand
  • Tilslutningstilladelser i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter
  • Kloakering i kommunens kolonihaveområder

På jord-, grundvands- og drikkevandsområdet kan du forvente at skulle arbejde med bl.a.:

  • Tilladelser og påbud inden for jord- og grundvandsforurening
  • Opfølgning på overvågningsdata fra de større kendte grundvandsforureninger, herunder de igangværende private frivillige oprensninger samt dialog med bygherrer
  • Løbende opfølgning på drikkevandskvalitet i tæt samarbejde med Novafos om vandkvalitetsudvikling, risikovurdering og kildeopsporing
  • Udarbejdelse af ny indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune

På miljøvurderingsområdet skal du bidrage til forbedring af Natur og Miljøs proces for håndtering af miljøvurderinger og høringer. Du kan forvente følgende opgaver:

  • Håndtering af miljøvurderinger af projekter og planer, der kan påvirke miljøet
  • Vurdering af ansøgninger, udarbejdelse af screeningsafgørelser, gennemgang/udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter og sikring af, at lovgivningen overholdes
  • Vejledning af bygherrer og virksomheder, så miljøhensyn tænkes tidligt ind i projekterne

Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagområder samt gennem dialog med borgere, politikere og eksterne parter.

Vi leder efter dig, der:

  • Har relevant uddannelse og erfaring inden for et eller flere af fagområderne: spildevand, jord, grundvand, drikkevand og/eller miljøvurdering (VVM) – gerne fra en offentlig myndighed
  • Er omstillingsparat og trives med en varieret hverdag, hvor du jonglerer med flere opgaver
  • Er god til at samarbejde og kan indgå i tværfaglige processer med både kolleger, borgere og virksomheder
  • Har en helhedsorienteret tilgang til miljøarbejde og kan balancere lovgivning, faglighed og dialog

Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag med både myndighedsopgaver, udvikling og borgerkontakt
  • En høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen
  • Et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor drivkraften er det tillidsfulde samarbejde, en positiv tilgang til opgaverne samt plads til humor og smil – også når der er travlt
  • Et arbejdsmiljø med fokus på kompetenceudvikling, hvor du kan styrke din faglighed og specialisere dig
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer med fokus på at balancere arbejde og privatliv. Læs mere på Gentofte Kommunes jobløfte

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af Natur og Miljø, der hører under opgaveområdet Klima, Miljø og Teknik. Vi er 20 engagerede medarbejdere, der tilsammen bidrager med en blanding af erfaring og nye perspektiver. Vi arbejder i lyse kontorlokaler på Gentofte Rådhus og tilbyder en god kantine med et bredt udvalg af grøn og økologisk mad. Der er fine parkeringsmuligheder for både cykler og biler samt kort afstand til offentlig transport.

Yderligere oplysninger

Arbejdssted: Natur og Miljø, Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Ansøgningsfrist: Vi skal have din ansøgning, sammen med CV og relevante bilag, senest 12. marts 2025. Angiv venligst i ansøgningen, hvilke opgaveområder du særligt interesserer dig for. Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler, senest i uge 12.

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025.

Ansættelsesform: Som udgangspunkt ønskes fuldtidsansættelser på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Log ind