Speditørelev i BHS Køge

fuldtid
Speditørelev i BHS Køge
  • BHS Logistics A/S
  • Egedesvej 40, 4600 Køge
Er du ambitiøs omkring din fremtid og ønsker en speditøruddannelse, hvor du deltager i alle typer speditionsopgaver helt fra start? Så tag et kig her, og se, om du skal starte som speditørelev i BHS Logistics den 1. februar eller 1. september 2026. Vi kører dig i stilling til selvstændige opgaver

Som speditørelev får du en grundig oplæring, men du kommer også til at sidde med speditionsopgaver fra dag 1 – i starten sammen med en dygtig kollega, så vi sikrer den rigtige oplæring i dit tempo. Vi sørger for, at du lærer reglerne og alt det praktiske, så du kan planlægge den bedste transportløsning for vores kunder. Vi planlægger dit elevforløb i tæt samarbejde med dig, for at du får mest muligt ud af din tid hos os og i skolen. Sammen med din kommende leder vil du forme og planlægge dit elevforløb, så du udvikler dig til den bedste speditør, du kan blive.

Efter oplæringen begynder du at varetage dine egne forsendelser, der inkluderer:

  • Besvarelse af kundeforespørgsler via e-mail og telefon.
  • Oprettelse af dine transporter i vores systemer og opfølgning af hele transportforløbet fra A til Z.
  • Ansvar for egne transporter og løbende kontakt med de rette vognmænd og vore kunder.
  • Et skræddersyet elevforløb, som passer til netop dig og dine ønsker.
Du får kompetente og hjælpsomme kolleger

Vi søger elever, der har mod på at få masser af ansvar fra start og arbejdsdage, der aldrig er ens. Dit elevforløb skal være lærerigt, spændende og noget du trives i, og vi sørger for masser af sparring, læring og motivation, for at du bliver udfordret og føler, at du vokser hver dag. Vi har fire afdelinger på kontoret i Køge; National, Norden og Kontinent Vest og Kontinent Øst, og vi arbejder sammen hver dag for at få de bedste løsninger for vores kunder.

Er du klar til første step på speditørrejsen?
  • Du har en HF, HHX, STX, HTX eller EUX.
  • Du trives i en travl hverdag, hvor vi ofte skal træffe hurtige beslutninger.
  • Du er grundig i dit arbejde og har øje for helheden.
  • Du har godt købmandskab og er god til at danne relationer til mange typer mennesker.
  • Du er vant til at arbejde med IT og digitale arbejdsgange.
  • Du har stærke sprogkundskaber, og taler og forstår dansk og engelsk på højt niveau, da du træder ind i en international branche.
  • Du vil gerne være en del af et team hvor du lærer fra de bedste og har det sjovt i mens.

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde i et internationalt logistikmiljø, hvor vi hver dag gør en særlig indsats for at løse alle typer logistikudfordringer for vores mange gode kunder. Vi ser gerne, at du starter omkring 1. februar eller 1. september 2026, men vi er fleksible for de rigtige kandidater, og det mest kan lade sig gøre.

Hvorfor vælge BHS Logistics?

BHS Logistics A/S er en familieejet transportvirksomhed, som tilbyder en bred vifte af transportløsninger i Danmark, Norden og Europa. Vi er omkring 370 medarbejdere fordelt på vores fire afdelinger i Danmark i hhv. Hasselager, Odense, Køge og Rønne samt i Göteborg, Malmø og Madrid.

Dertil er vi en virksomhed i vækst, med korte kommandoveje og gode kolleger, som hver dag brænder for at finde de bedste løsninger til vores kunder. Vi arbejder hårdt på at udvikle os hver dag, uanset om det er i den direkte kontakt til kunderne, vores transportløsninger eller bag kulisserne i form af IT, personalepleje og lignende.

Vores afdeling i Køge er en vidt omfavnende afdeling, hvor vi både leverer rendyrkede speditionsopgaver, samt har terminal for gods med egne og eksterne biler. Herfra udfører vi vejtransport både sydpå og østpå, og vi har også landets førende pharma transportafdeling. Som elev skal du primært beskæftige dig med spedition - men du har altså en unik mulighed for at lære transportverdens mange sider at kende. På én og samme dag vil du være i kontakt med forskellige kolleger, kunder og samarbejdspartnere – på tværs af landegrænser i hele Europa.

Vil du med på vognen?

Så send dit eksamensbevis, dit CV og din ansøgning via nedenstående link, og fortæl os hvorfor du brænder for at blive en del af BHS Logistics! Vi kigger løbende ansøgningerne igennem og kalder til samtaler, så jo hurtigere du ansøger, jo hurtigere får du svar!

Tag et kig på denne korte film - og bliv klogere på speditøruddannelsen: SE FILMEN

Log ind