Speditør til BHS i Køge

fuldtid
Speditør til BHS i Køge
  • BHS Logistics A/S
  • Egedesvej 40, 4600 Køge

Hvis du har interesse for transport og logistik, og du brænder for at få enderne til at mødes - så har vi jobbet til dig! Hos BHS Logistics bliver du en vigtig medspiller i serviceringen af vores kunder, når du deltager i speditionsarbejdet fra A-Z.

I stillingen som speditør i vores Domestic-afdeling for vejtransport indtræder du i vores dygtige team af speditører og disponenter, som alle er målrettede og ønsker at gøre en forskel i en spændende og sjov hverdag. Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver, hvor du spiller en vigtig rolle og gør en forskel for vores kunder hver dag. Vi lægger vægt på, at du går engageret til dit arbejde og har en teamånd, der smitter.

Arbejdsopgaver:
Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Planlægning og koordinering af transporter i tæt samarbejde med vores kunder og transportører
  • Optimering af transportruter og omkostninger for at sikre effektive løsninger
  • Kommunikation med kunder og samarbejdspartnere og løsning af eventuelle udfordringer
  • Overvågning af transportens forløb og sikring af rettidig levering
  • Mulighed for at håndtere både generel cargo, pharma og temperaturstyret gods

Krav til stillingen:
Vi leder efter en dedikeret og erfaren speditør med følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som speditør eller tilsvarende relevant uddannelse
  • Du har et godt købmandskab og er resultatorienteret og omkostningsbevidst
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, samt du har et godt overblik
  • Du er god til at opbygge relationer og kan sikre tydelig og professionel kommunikation med samarbejdspartnere, vognmænd, kunder og kollegaer
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk

Vi tilbyder:
Du vil arbejde på vores lokation i Køge. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning og en spændende og lærerig hverdag blandt gode og dygtige kolleger.

Om os:
BHS Logistics er en mellemstor dansk, familieejet transportvirksomhed, og vi specialiserer os i logistik- og transportløsninger til kunder. Vi har et dedikeret team af speditører, disponenter og assistenter, der arbejder sammen om at sikre effektive og pålidelige transportløsninger i hele Europa.

Vil du med på holdet?

Klik på "Søg stillingen" herunder for at sende din ansøgning.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

Log ind