Klar til at sætte dit aftryk på UK-trafikken? Vi glæder os allerede! 🚚
Som speditør i vores UK Export-team får du en central rolle i at sikre, vores transporter til Storbritannien og Irland kører problemfrit. Du vil jonglere ordrer, håndtere bookinger og pleje vores kundeforhold, så de altid føler sig i trygge hænder.
Du får din daglige gang på vores kontor i Taulov og bliver en del af et team, der både er samarbejdsorienteret, ambitiøst og vant til højt tempo. I denne rolle får du rig mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi gør tingene endnu skarpere.
Hvem er du?
Du er typen, der skaber struktur – også når der er fart på. Du har styr på detaljerne, tager naturligt styringen og arbejder proaktivt, når noget kræver en løsning. Samtidig er du ambitiøs og drevet af at lykkes; du får energi af at være et skridt foran og sikre stærke resultater for både kunder og kolleger. Og så har du et skarpt købmandsskab, der gør dig i stand til at spotte gode deals, tænke i muligheder og skabe værdifulde kundeoplevelser – både når alt går efter planen, og når der skal findes en ny vej frem.
Hvad skal du lave?
Holde styr på dagens UK-transporter: planlægge, booke og sikre, at alt når frem som aftalt
Være i tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere, både når der skal gives priser, findes nye løsninger og opbygges stærke relationer
Med din erfaring hjælpe med at optimere vores aktuelle set-up og processer
Bidrage til månedsluk og sikre, at tallene lander korrekt
Tænke et skridt frem og tage ansvar, når der kræves en hurtig og smart beslutning
Vi drømmer om at du har:
God erfaring med disponering af lastbiltransporter og gerne med kendskab til UK/Irland-markedet
En komplet forståelse af transportplanlægning
Rutine i at arbejde selvstændigt og holde overblikket i en omskiftelig hverdag
Skarpe kommunikationsevner på både engelsk og dansk
Flair for IT - Vi benytter os af TMS CarLo og EMMA til toldbehandling
Det her er ikke for dig…
…hvis du foretrækker dage, der ligner hinanden, faste skabeloner og "sådan plejer vi at gøre". Vi udvikler os konstant, og vi forventer, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og med på at udvikle hele trafikken, også når det betyder, at du skal tænke lidt anderledes end i går.
Glæd dig til:
Et internationalt miljø, hvor du får ansvar, frihed og plads til at vokse
Et socialt i fremdrift og med en kultur, hvor vi hjælper hinanden
En rolle i en virksomhed, der stræber efter at være branchens bedste
Nok om os!
Nu vil vi gerne høre mere om dig. Hvis du synes, at stillingen er interessant, så send os dit CV i dag!
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Karsten Jensen på +45 20821783.
Du vil som ansat i LEMAN nyde glæde af: 5 ugers årlig ferie (ud over helligdage) og 5 feriefridage jf. danske overenskomster, en omfattende sundhedsforsikring, en lukrativ pensionsordning og lækre frokoster. Meget mere om det, når vi mødes.
Fleksibilitet: Vi ved, at livet er uforudsigeligt, og derfor tilbyder vi fleksible arbejdsordninger, så du kan opnå en sund balance mellem arbejde og privatliv. Du vil sammen med dit team have friheden til at strukturere din arbejdsdag på den måde, der passer dig bedst – uanset om det betyder hjemmearbejde, justering af arbejdstider eller fri, når du har brug for det.
Sabbatical: Har du brug for en pause fra hverdagen? LEMAN tilbyder dig muligheden for at holde orlov, så du kan tage en længere pause, lade op, udforske dine passioner og vende tilbage til arbejdet med ny energi og inspiration.
Professionel personlig udvikling: Vi støtter vores medarbejdere i at vokse og nå deres fulde potentiale.
Oplev verden med LEMAN: Vi er en global organisation med kontorer over hele verden, hvilket betyder, at der er mange muligheder for at rejse og opleve nye kulturer.
Sociale arrangementer med dine kollegaer: Vi mener, at arbejde skal være sjovt, og derfor arrangerer vi regelmæssige sociale og virksomhedsarrangementer. Vi tror på at det kollegiale styrkes, hvis du ser dine kollegaer udenfor arbejdspladsen.
Om LEMAN
LEMAN er en global virksomhed med stærke rødder og en moderne, menneskecentreret tilgang. Vi blev grundlagt i 1900 og er dedikeret til at skabe en kultur præget af respekt, kvalitet og engagement. Vi tror på at sætte vores kolleger fri og skabe et miljø, hvor alle føler sig værdsat, hørt og inspireret til at yde deres bedste.
Hver dag leverer vi skræddersyede logistik- og transportløsninger, som gør en forskel for virksomheder og mennesker i hele verden. Vores værdier styrer alt, hvad vi gør - fra hvordan vi interagerer med kunder og kolleger til vores engagement i vores omgivelser og miljøet. Hos LEMAN er vi store nok til at levere globale forsyningskædeløsninger i topkvalitet, men små nok til at tilbyde en virkelig personlig oplevelse - både for vores kunder og for hinanden.