Specialpsykolog eller klinisk psykolog søges til Botilbudsteam ved Psykiatrisk Center Glostrup

fuldtid
Specialpsykolog eller klinisk psykolog søges til Botilbudsteam ved Psykiatrisk Center Glostrup
  • Psykiatrisk Center Glostrup
  • ishøj store torv 20, 2635 Ishøj
Er du specialpsykolog eller klinisk psykolog med erfaring med psykiatrisk patientbehandling, og trives du med at gøre en forskel i menneskers liv? Så læs videre her!

Vi har fået normeret en ny psykologstilling i vores Botilbudsteam og søger derfor en engageret og kompetent kollega.

Vi er stolte over vores fokus på faglig udvikling, samarbejde og støtte – så glæd dig til at være en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads.



Velkommen indenfor hos Botilbudsteamet ved Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj

Botilbudsteamet er sammen med to FACT-teams, et team i psykiatrisk ambulatorium Ishøj. Ledelse varetages af konstitueret oversygeplejerske og ledende overlæge. Den samlede personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af lægesekretærer, sygeplejersker, overlæger, recoverymentorer, psykologer, og farmaceut.

Teamet betjener ca. 200 patienter, som er fordelt på 10 bosteder. Ambulatoriet ligger i Ishøj Bycenter lige ved Ishøj S-togs station.

Botilbudsteamet er et intensivt ambulant behandlingstilbud, idet teamet er udgående og har en tilkaldefunktion i almindelig dagtid. Teamet arbejder efter tilpasset FACT-model og afstemmer besøg efter beboernes aktuelle behov. Vi er fysisk tilgængeligt på faste ugedage på de respektive botilbud.


Om teamet

Du bliver en del af botilbudsteamet og kommer til at arbejde med udgangspunkt i patienternes egne mål for behandlingsforløbet. Vi varetager den samlede udrednings- og behandlingsindsats overfor de patienter, der bor på de botilbud, vi betjener under Psykiatrisk Center Glostrup. Vi har etableret et fast og konstruktivt samarbejde med personalet på de respektive botilbud, hvor en vigtig funktion er rådgivning og sparring med kontaktpersonalet

Du bliver en del af et team, hvor vi vægter tværfaglighed og det tværsektorielle samarbejde højt, for at skabe den bedste sammenhæng i det enkelte patientforløb. Vi er en del af Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) og arbejder sammen med kolleger og funktioner på tværs af centret.


Hvordan vil din hverdag se ud?

Som specialpsykolog/psykolog varetager du i samarbejde med ambulatoriets læger og det tværfaglige personale udrednings- og behandlingsopgaver overfor teamets patientgruppe.

Vi er i fuld gang med at integrere behandling af dobbeltdiagnoser i psykiatrien. Det er en opgave, vi løfter sammen.

Konkrete arbejdsopgaver:

  • Indledende vurderinger, diagnostisk afklaring, behandlingsplaner, psykologisk undersøgelse og testning
  • Samtalebehandling og psykoterapi, individuelt og i gruppe
  • Psykoedukation
  • Medvirken ved konferencer og ledelse af patientforløb / behandlingsmæssig planlægning
  • Supervision af psykologer og andre faggrupper og enheder.
  • Tæt samarbejde med Botilbudsteamets overlæge, sygeplejersker og farmaceut, desuden samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Vi tilbyder:

  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
  • Tilknytning til fagligt fællesskab med Psykiatrisk Center Glostrups øvrige psykologer

Hør lidt fra en kommende kollega:

”Her skal du se frem til en tryg arbejdsplads, hvor der højt til loftet og plads til forskelligheder. Det er det helt særlige ved os. Det der inspirerer mig, er vores tværfaglige arbejde. Vi er gode til at gå til hinanden for sparring og på denne måde inddrager vi vores forskellige fagligheder til gavn for vores patienter.”


Vi leder efter en psykolog, der:

  • Er specialpsykolog i psykiatri / klinisk psykolog med erfaring fra psykiatri
  • Har supervisions- og undervisningserfaring
  • Har lyst og evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Har gode samarbejdsevner


Dine løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. marts 2026, eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Fra 1. jan 2026 er Psykiatrisk Center Glostrup en del af Amager/Hvidovre Hospital.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 22. jan 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Er du nysgerrig?

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:


Læs og hør mere om "Job i Psykiatrien".

Log ind