Specialpædagog til Trørødskolen

fuldtid
Specialpædagog til Trørødskolen
  • Rudersdal Kommune
  • Gammel Holtevej 2, 2950 Vedbæk

Har du interesse i at arbejde specialpædagogisk i almenområdet, samt lyst til at være med til at løfte én af folkeskolens vigtigste opgaver? Så se denne stilling.

Trørødskolen søger en uddannet pædagog, der med erfaring, motivation og viden, kan indgå som en aktiv del, af vores specialpædagogiske team. Du skal være guidende i sociale sammenhænge, samt være omsorgsperson og en tydelig voksen i løbet af dagen.

Du vil skulle varetage specialpædagogiske opgaver hos elever på skolen med varierende udfordringer og kompetencer, samt du vil blive en aktiv del af vores mellemform ”Store-” og ”Lilleskole”. I denne mellemform arbejder vi i mindre grupper i løbet af skoledagen, hvor vi har skabt et roligt læringsmiljø på tværs af årgange. Dette kan skabe pusterum til faglig fordybelse, samt der arbejdes med at styrke elevernes alsidige kompetencer. Vi arbejder med, at børnene får forudsætninger til at klare sig bedre i nu´et, samt i det videre uddannelsesforløb med en høj grad af selvværd og mestringsevner.

Du er en smilende og nærværende person med gode relationskompetencer, som ønsker at bidrage til at eleven får en relevant og udbytterig skoledag fagligt og socialt, hvor tydelig struktur og stabilitet er en nødvendighed. Vi ser gerne at du har erfaring i arbejdet med børn ”der går særligt i verden”, samt kender til vigtigheden af et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Du er systematisk og kan arbejde med tilblivelse og udførelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med kollegaer og PPR.

Konkret har vi har brug for, at du kan være med til at skabe ro og struktur omkring nogle af vores ældste elever, bidrage til at barnets stemme høres samt er med til at skabe rammerne for, at eleverne kan øge deres faglige og sociale trivsel i fællesskabet.

Det er vigtigt, at du har gode relationelle kompetencer og kan hjælpe med at elevens stemme får en plads i hverdagen. Du kommer til at være en bærende og støttende kraft i forhold til at hjælpe eleverne mod afgangsprøverne til sommer, herunder koordinering af indsatser mellem skole og hjem.

Som en del af det specialpædagogiske et team på Trørødskolen forventer vi:

  • Du ønsker at bidrage til at eleven får en relevant og udbytterig skoledag, hvor tydelig struktur og stabilitet er en nødvendighed.
  • Du har en bred viden om børn der ”går særligt i verden”, samt har en systemisk og holistisk tilgang til barnet, så rammerne for at barnet kan lykkes i fællesskaber sikres.
  • Du kender til vigtigheden af et tæt samarbejde mellem skole og hjem, både via skriftligheder og dialogmøder.
  • Du er systematisk og kan arbejde med tilblivelse og udførelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med kollegaer og PPR.
  • Du skal kunne vejlede, supervisere og facilitere indsatser med autoritet og faglig myndighed, samt kende til forskellige vejledningsteknikker.
  • Du kan være tovholder på handleplaner samt facilitere møder.

Vi er en medarbejdergruppe, hvor ledelse, lærere, pædagoger og PPR samarbejder tæt om opgaven.

Trørødskolen skole huser ca. 1000 elever og er ca. 150 ansatte.

Vi er en skole med fagligt dygtige lærere og pædagoger, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores praksis via positiv pædagogisk tilgang, med tydelige forventninger, god klasseledelse og omsorg for hvert enkelt barn.

Samtaler: 15.december 2025

Log ind