Et stærkt, inspirerende, udviklende og sjovt fællesskab af lærere, pædagoger, psykomotoriske terapeuter og pædagogmedhjælpere, som kærrer sig for vores elever og hinandens trivsel. Her er vi en relationel gruppe bestående af fagligt kompetente kollegaer.
Vi gør os umage med et højt ambitionsniveau, hvor der i tryghed er plads til diskrepans og udvikling.
Eleverne på Søgårdsskolen er "her for at blive til nogen og noget". Vi er nysgerrige og undersøgende på hvad der ligger bag enhver adfærd.
Vi tror på, at vores elever gør det så godt de kan, og det er vores ansvar som professionelle at skabe en relationel ramme, hvor den enkelte elevs leg, læring og trivsel er i centrum. Vi tror på, at dem der tager ansvar, påvirker muligheden for udvikling hos hver enkelt elev.
Specialskolen Søgårdsskolen søger 1 pædagog på fuld tid, med opstart senest den 1. februar 2026 eller tidligere.
Vi søger specifikt en pædagog, som kan se sig selv ind i at arbejde i indskolingen. Du vil være en del af et team bestående af både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Vi søger dig, som brænder for at arbejde med børn med særlige behov - følelsesmæssige, sociale, faglige, kommunikative og kognitive udfordringer.
Eleverne har en forsinket eller mangelfuld udvikling af de kognitive, kommunikative, motoriske, sociale og emotionelle evner og færdigheder. Skolen modtager elever med forskellige funktionsnedsættelser, samt børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, Downs syndrom og andre diagnoser.
Som pædagog på Søgårdsskolen, vil du indgå i et forpligtende teamsamarbejde og ud fra et Low Arousal inspireret pædagogisk grundlag, understøtte den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Derudover arbejder vi med Studio lll, som du vil få et kompetenceløft i.
Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole. Vi er en teambaseret og udviklingsorienteret organisation, der har til huse på 4 matrikler, hvor de fysiske rammer er en afgørende del af læringsgrundlaget. Skolen har børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Vi er et helhedsorienteret tilbud for 110 børn og unge, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams.
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
Vi søger en robust medarbejder, som har en sikker autismespecifik tilgang. I klassen er der elever med forskellige udfordringer og funktionsnedsættelser. Fælles for eleverne er, at de går på en skole, hvor de bliver mødt og accepteret som de er, samt udfordret undervist efter det niveau de er på. Eleverne er udfordret sensorisk, kommunikativt, kognitivt, i socialt samspil og adfærdsmæssig.
Du skal have kendskab til ASF-specifikke værktøjer som TEACCH, Low arousal, de ti H'er, eller lignende værktøjer.
Børn, som er visiteret til skolen, er blandt andet kendetegnet ved:
Vi er fokuserede på, at ethvert af vores børn og unge bliver til nogen og til noget. Derudover arbejder vi også med Gentofte Kommunes nye skolevision på skoleområdet, samt Søgårdsskolens pædagogiske grundlag og værdiprogram.
Du får:
Du:
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattester.
Løn og ansættelse:
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn.
Der gives specialskoletillæg.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 17. december 2025 i tidsrummet 10-13.
Bliver man tilbudt ansættelse, vil der blive indhentet reference.